Københavns bygge- og teknikborgmester Søren Pind (V) fik i dag overrakt seks pakker festligt bundet ind med gavebånd i blåt og guld. Pakkerne indeholdt i alt 14.095 underskrifter mod det planlagte højhusbyggeri på Krøyers Plads i København. Foreningen Københavnere mod Fejlplacerede huse og Christianshavns Lokalråd står bag underskriftsindsamlingen, som er noget nær den største protestaktion nogen sinde mod et projekt i København. Pind ryster ikke på hånden De mange underskrifter får dog ikke Søren Pind til at ryste på hånden. De er et levende eksempel på, at demokratiet virker, sagde han ved overrækkelsen på Københavns Rådhus. »Der er ingen tvivl om, at det er en svær sag, og underskrifterne vil komme til at indgå i debatten om projektet. Men om det kommer til at betyde, at projektet falder eller ej, tør jeg ikke sige. Ingen er jo i tvivl om, at jeg bakker meget varmt op om projektet«, siger Søren Pind. De seks højhuse skal ifølge planen ligge direkte ved havnefronten. Borgerne protesterer mod, at byggeriet vil bryde den 50 år gamle regel om, at der ikke må bygges højere end fem etager i de historiske bydele.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























