For anden gang i år har ledelsen i Vestre Fængsel måttet indrømme, at indsatte ikke er blevet holdt adskilt, selv om politiet havde bedt om det. I begge tilfælde ville politiet hindre de indsatte i at udveksle oplysninger og afstemme deres forklaringer, inden de skulle i retten. I marts viste det sig, at to af de tiltalte i sagen om det store bogtyveri fra Det Kongelige Bibliotek havde delt celle i fire uger i Vestre Fængsel. De var ellers varetægtsfængslet, netop for at de ikke skulle kunne tilpasse deres forklaringer inden retssagen. Tirsdag kunne anklageren i en røverisag fra Frederiksberg oplyse, at den tiltalte og et kronvidne, der tidligere er dømt i sagen, havde mulighed for at tale sammen i 20 minutter på en af gangene i Vestre Fængsel. Det skete i november sidste år. 'Vi har begået fejl' Ligesom i marts beklager fængselsledelsen forløbet. »Vi har begået en fejl«, siger vicefængselsinspektør Morten Gudmand-Høyer. Det er så to gange i løbet af få måneder, I har begået sådan en fejl? »Ja, men jeg vil gerne understrege, at bibliotekssagen foregik nogenlunde samtidig. Den blev først opdaget i marts. Det er ikke en episode, der er foregået, efter at vi har øget opmærksomheden påde her ting«, siger vicefængselsinspektøren. Den nye sag har fået Direktoratet for Kriminalforsorgen til at bede om en forklaring. Men direktoratets sikkerhedschef, Ole Hansen, har tillid til, at ledelsen i Vestre Fængsel selv løser problemerne.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
70 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager