»Skattestoppet er godt. Men skattelettelser er bedre«. Sådan lød meldingen fra den konservative økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen ved åbningen af partiets landsråd i Bella Center i København. Ned med topskat Hovedtemaet i den konservative formands tale var ikke overraskende skattelettelser - især sænkninger af topskatten, som ifølge Bendtsen ikke længere er en »velhaverskat«: »Fire ud af 10 danskere i arbejde betaler i dag topskat. Topskatten er blevet en skat på helt almindelige mennesker med helt almindelige indkomster. En skat, som hæmmer det private initiativ. Topskatten er derfor blevet et problem for vores velstand og velfærd. Topskatten skal derfor lempes«, sagde Bendt Bendtsen. Invitation til Jelved Den Konservative partiformand beskyldte SR-regeringen for at have skabt en »roterende skatteskrue«, og de to tidligere regeringspartiers plan om et 'intelligent skattestop' for at dække over kommende skattestigninger. Alligevel appellerede han til Det Radikale Venstre om et bredt samarbejde hen over midten i dansk politik. »Så lad være med at søge ud på venstrefløjen, Jelved. Kom nu ind på midten igen. Der, hvor man får politisk indflydelse«, sagde den Konservative partiformand. Lettelser finansieres gennem vækst Skattelettelserne skal ifølge K-formanden primært finansieres gennem øget økonomisk vækst - men også besparelser - eller en »kritisk gennemgang af offentlige ydelser« som Bendtsen udtrykte det - i kølvandet på den såkaldte Velfærdskommission, som kommer med sine anbefalinger om et år. »Løsningen på fremtidens velfærdsproblemer er ikke højere skatter. Løsningen er tværtimod en stram styring af de offentlige udgifter. Mere vækst i erhvervslivet og et kritisk gennemsyn af offentlige ydelser, tilskud og fradrag«, sagde den Konservative partiformand.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























