Peter Brixtoftes advokater vil inddrage en nuværende og to tidligere ministre i forsvaret under den igangværende straffesag mod Farums eksborgmester. Politikerne står på en liste over 25 vidner, som forsvarerne i går afleverede til Retten i Hillerød. Thorkild Simonsen i skranken Advokaterne vil bruge de prominente vidner som led i forsvaret mod anklageskriftets to første punkter. Her er Brixtofte tiltalt for bag om ryggen på byrådet at have afholdt udgifter for over 200 millioner kroner og optaget lån for 450 millioner. Forsvarerne vil indkalde indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og en af hans forgængere, Thorkild Simonsen (S), til at forklare om de mange hundrede millioner, som Farum blev tvunget til at deponere efter at have solgt en stribe bygninger og anlæg og indgået leasingaftaler med erhvervsbanken FIH. Forsvar: Formål med alle vidnerne Tidligere forsvarsminister Hans Hækkerup (S) og den tidligere finansudvalgsformand Peter Duetoft (CD) er blandt de vidner, som forsvarerne vil have til at forklare om købet af Farum Kaserne. »Vi har gjort et omfattende arbejde for at finde frem til de vidner, som vi gerne vil have ind. Vi har et formål med dem alle sammen«, siger forsvarer René Offersen. Hvorfor vil I føre vidner om købet af kasernen? Peter Brixtofte er da ikke tiltalt for at have købt kasernen? »Nej, men kasernen er forklaringen på, at der bliver optaget lån, og den indgår i forhold til bevillingerne. Købet af kasernen er af stor betydning for at forstå Farum Kommunes politiske og økonomiske situation i 2001«, siger advokaten. Anklager overvejer protest Det var tirsdag uvist, om anklagemyndigheden vil protestere mod vidnelisten. »Jeg er ikke ganske klar over, hvad vidneførelsen skal bruges til. Nu må vi kigge på vidnefortegnelsen. Først derefter vil vi tage stilling til, om vi vil protestere mod indkaldelsen af nogle af vidnerne«, siger vicestatsadvokat Flemming Denker. I sidste ende er det retten, der bestemmer, om politikerne skal vidne. Den kan afvise at indkalde et vidne, hvis det ikke er relevant for sagen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























