Fem partier bag national aftale om EU-traktaten

Fløjene er trukket klart op i dansk europapolitik. Med den første brede og langsigtede aftale om dansk EU-politik siden det nationale kompromis i 1992 står det nu klart, at SF satser på at være med i den gruppe på fem partier, der ved en kommende folkeafstemning vil anbefale danskerne at stemme ja til EU's nye forfatning. »Jeg er glad i dag«, sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), da han sammen med udenrigsminister Per Stig Møller (K) efter en sidste kort forhandlingsrunde på en god times tid præsenterede de 11 sider med overskriften 'Danmark i det udvidede EU'. »Nu kan vi lægge den golde og triste debat om ja eller nej til EU bag os og i stedet gå ind i en fremadrettet, indholdsrig og positiv debat«, tilføjede han. For de fire tilhængerpartier - Venstre, konservative, radikale og Socialdemokraterne - var det vigtigt at få SF med. »Vi strakte os langt«, sagde statsministeren. »SF har stået hårdt på sine ønsker, ja krav, og fået en stribe af dem imødekommet«. Forbehold udsat SF's formand, Holger K. Nielsen, fremhævede på sin side, at »SF nu har fået sikkerhed for, at regeringen ikke kan sige ja til at overføre områder fra enstemmighed til flertalsafgørelser, uden at alle fem aftalepartier siger ja«. Afstemninger om de danske forbehold er med aftalen udsat flere år. I sidste forhandlingsrunde blev de fem partier enige om, at der ikke kan stemmes om et eller flere af de danske forbehold sammen med forslaget til traktat. Det har de radikale talt for, og partiets leder, Marianne Jelved, erkendte ændringen i partiets linje: »Det er et punkt, hvor vi har bundet os på en anden måde, end vi har været før. Men vi har vurderet, at det rent praktisk var umuligt at nå en afstemning om forbeholdene alligevel«. I Statsministeriets spejlsal blev de fem partier også enige om, at aftalen får samme løbetid som traktaten. »Den kan kun ændres, hvis vi alle fem er enige om det«, sagde Anders Fogh Rasmussen. De radikale har i forhandlingerne forsøgt at forhindre, at SF får vetoret i EU-politikken. I aftalen har alle fem partier, altså også SF, vetoret. Den kan kun ændres eller ophæves i enighed. Jelved er ikke nervøs Marianne Jelved er dog ikke nervøs: »Det afgørende for os er, at det er meget klart specificeret, præcis hvilke artikler i forfatningen aftalen handler om«. Men man kan vel ikke gardere sig imod, at et flertal i Folketinget om nogle år gerne vil have flertalsafgørelser, men blokeres af SF?

»Det er rigtigt, men det er veldefinerede områder. Så hvis man ser på indholdet, flugter det med det, der har været radikal politik hele tiden«, siger hun. Har I ikke givet afkald på jeres høje EU-profil?

»Det håber jeg ikke. Det har sandelig ikke været hensigten«. Lunkent i S Selv om aftalen er en politisk milepæl, deltog Socialdemokraternes formand, Mogens Lykketoft, ikke i de afsluttende forhandlinger. Partiets EU-ordfører, Jacob Buksti, brummede, at det »ikke er nogen hemmelighed, at det ikke er alle elementer, der er vokset i vores have«. Alligevel var den socialdemokratiske EU-ordfører tilfreds: »Aftalen giver gode muligheder for en udvikling af samarbejdet på europæisk plan, og det er godt, vi har et bredt grundlag for dansk europapolitik«. Urafstemning i SF I SF skal aftalen til urafstemning blandt medlemmerne. Siger de nej, »så er SF ikke længere med i aftalen«, slog statsministeren fast. Forslaget til forfatningstraktat er tilsyneladende ret populært blandt danskerne, viser en meningsmåling foretaget af Catinét Research for udsendelsen 'Jersild på DR 2'. 54,0 pct. ville ifølge undersøgelsen stemme ja til traktaten, hvis der var folkeafstemning i dag. 17,4 pct. ville stemme nej. 28,6 pct. har ikke besluttet sig. I SF har den EU-venlige fløj overtaget: 34,5 pct. ville stemme ja og 28,1 pct. nej.