Haarder beskyldes for at sylte aktindsigt

Lyt til artiklen

Det radikale folketingsmedlem Elsebeth Gerner Nielsen beskylder flygtningeminister Bertel Haarder (V) for at blokere Folketingets arbejde, fordi han foreløbig har nægtet at udlevere kopier af en række konkrete sager om familiesammenføring. »Jeg ønsker at se, hvordan Udlændingestyrelsen afgør sagerne, fordi Institut for Menneskerettigheder har kritiseret praksis. Men det virker, som om Bertel Haarder er bange for at give os indsigt«, siger Elsebeth Gerner Nielsen. 'Principielle overvejelser' Hun bad i september gennem Folketingets Integrationsudvalg ministeren sende en kopi af samtlige sager om familiesammenføring, som Udlændingestyrelsen havde behandlet i august i år. En måned senere - 8. oktober - svarede Bertel Haarder, at han havde »principielle overvejelser« omkring at udlevere sagerne, og nu - to måneder senere - har Elsebeth Gerner stadig ikke fået at vide, om hun må se sagerne. Haarder forhaler svar Medlem af Folketingets præsidium Aage Frandsen (SF) kritiserer ministeriet for at sylte en afgørelse, og også professor i forvaltningsret på Københavns Universitet Steen Rønsholdt mener, at Bertel Haarder forhaler et svar. Bertel Haarder vil nu drøfte et svar med sine embedsmænd. »Jeg ved ikke, hvorfor det har trukket ud«, lyder hans kommentar.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her