Prins Joachim kan straffes

Dronning Margrethe kan afgøre Prins Joachims skæbne på landevejene. - Arkivfoto: AP
Dronning Margrethe kan afgøre Prins Joachims skæbne på landevejene. - Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen

Filmoptagelsen med prins Joachims Citroën venter som en ubehagelig sag på dronning Margrethes skrivebord, når hun vender hjem fra statsbesøg i Japan. Den gældende kongelov giver hende ifølge flere jurister forskellige muligheder for at reagere over for prins Joachim, og selv om dronningen suverænt bestemmer, holder politikerne sig ikke tilbage med gode råd. Tag kørekortet Rådene er ikke enslydende, men har det til fælles, at de opfordrer regenten til at smide fløjlshandskerne. Således mener gruppeformand Pia Gjellerup (S), at dronningen bør tage kørekortet fra prins Joachim, hvis det er rigtigt, at han kørte med op mod 150 km/t som angivet af fotografen bag optagelsen. »Vi har set for mange eksempler af den her karakter. Dronningen har en mulighed, som ikke er behagelig, men meget enkel at gennemføre. Nemlig at fratage prinsen kørekortet i en periode. Det vil tjene som en alvorlig advarsel«, siger Pia Gjellerup. Paragraf 25 Den centrale bestemmelse er kongelovens paragraf 25, der fastslår, at det alene er regenten, der kan håndhæve loven over for prinser og prinsesser. Disse er altså ikke immune, men det er kun dronningen, der kan bestemme. Ifølge departementsråd Sten Frimodt Nielsen fra Statsministeriet, som ikke ønsker at kommentere den konkrete sag, har dronningen flere valgmuligheder i situationer, hvor der opstår spørgsmål om anvendelse af kongelovens artikel 25. Hun kan vælge at træffe en afgørelse selv, men »hun kunne eksempelvis også vælge at bemyndige den kompetente myndighed eller den relevante minister til at foretage det fornødne i sagen efter gældende lov«, siger Sten Frimodt Nielsen. Almindelige bøder I praksis åbner det mulighed for, at dronningen kan anmode justitsminister Lene Espersen (K) om at sørge for, at sagen bliver behandlet som enhver anden fartforseelse, og det råder både SF og de radikale dronningen til at gøre. »Dronningen bør sige til hele familien, at hun forlanger, at de skal have samme bøder som almindelige mennesker. Det vil sige, at hun bør overgive sagerne til justitsministeren«, siger retsordfører Elisabeth Arnold (R). »Af hensyn til, at der ikke bør ske en udpræget grad af særbehandling, bør hun enten indhente råd fra en sagkyndig og så handle ud fra det, eller overgive sagen til justitsministeren«, siger gruppeformand Aage Frandsen (SF). Justitsminister Lene Espersen (K) ønsker ikke at kommentere sagen. Hun modtager nu en skrivelse om sagen fra Københavns Politi, som hun så vil overbringe til hoffet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her