Dansk turistbus i ulykke i Sverige

Lyt til artiklen

En dansk turistbus med 15 japanske turister kolliderede onsdag med et lastvognstog på E18 i Sverige nær Karlstad. Turistbussens chauffør blev klemt fast i forenden og hårdt kvæstet, men det lykkedes redningsmandskab at skære ham fri efter en times intensivt arbejde, så han kunne føres til sygehuset, skriver den svenske avis Aftonbladet. Bussens passagerer slap med lettere kvæstelser, men det kunne være gået meget galt, for ulykken skete lige ved en stejl skrænt. Den forulykkede bus blev imidlertid holdende på motorvejen. Ulykken på motorvejen mellem Stockholm og Oslo skete, da den danske bus brasede ind i lastvognstoget, som holdt og ventede på at komme til at svinge til venstre. Årsagen er ikke opklaret, og det svenske politi melder om tør vejbane uden is og fornuftig sigtbarhed, oplyser TV2. Motorvejen var spærret i begge retninger flere timer efter ulykken, mens de chokerede japanske buspassagerer blev kørt til psykologisk krisehjælp i Årjäng.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her