Kort før middag satte en 29-årig mand fra Esbjerg ild til sig selv på Esbjerg Kommunes Arbejdsmarkedsafdeling, skriver JydskeVestkysten. Ifølge vagthavende ved Esbjerg Politi, vicepolitikommissær Jørgen Bo Hansen, var manden utilfreds med størrelsen på sin kontanthjælp. Den 29-årige meddelte, at han nu ville tage sit eget liv og forlod i første omgang stedet. Senere kom han tilbage med en coladåse, som formentlig indeholdt benzin. Det hældte han ud over sig selv ved skranken og satte ild til. Hurtig reaktion En vagtmand og en kunde på Arbejdsmarkedsafdelingen reagerede hurtigt og fik manden smidt ned på gulvet. Her rullede de ham rundt, indtil ilden var slukket, fortæller Jørgen Bo Hansen. »Det er flot gået, at de handler så resolut«, kommenterer vicepolitikommissæren. Manden blev forbrændt på arme, hænder, hals og ansigt, og er blevet overført til Rigshospitalets brandsårsafdeling. Her meldes han uden for livsfare.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























