Beredskabsstyrelsen har udpeget syv store fyrværkerivirksomheder, som regeringen vil have fjernet fra boligområder. Beslutningen om udflytningen er truffet efter en landsdækkende kontrolaktion mod 30 udvalgte fyrværkeri-depoter og virksomheder, og Økonomi- og Erhvervsministeriet har allerede haft kontakt til syv af dem. »For at fremskynde processen har vi taget kontakt til syv fyrværkerivirksomheder for at aftale det videre forløb«, siger økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen til Radioavisen. 'Fyrværko' på Fyn er allerede i gang Først senere i dag bliver det offentliggjort hvilke syv virksomheder det drejer sig om. Økonomi- og erhvervsministeriet begrunder det med, at man ikke vil skabe unødig bekymring. Bendt Bendtsen kunne dog allerede i morges fortælle, at den ene fyrværkerivirksomhed ligger på Fyn. »Vi oplever utroligt godt medspil fra virksomhederne. Den største af dem, Fyrværko i Glamsbjerg på Fyn, er allerede påbegyndt udflytningen til et fjernlager«, siger han til Radioavisen. Økonomi- og Erhvervsministeriet fortæller at udflytningen skal ske hurtigst muligt. Allerede nu er opmærksomheden skærpet, og ved de syv virksomheder vil der konstant være ustationeres brændmænd med sprøjter på standby. Fyrværkeriet skal ud på landet De mange hundrede ton fyrværkeri skal flyttes væk fra byerne og ud i tyndt befolkede områder på landet. »Der er mange ting, der er i fokus i forbindelse med sådan en lynaktion. Det er blandt andet en vurdering af deres oplagsstørrelse - altså hvor meget har de liggende af fyrværkeri, og så deres beliggenhed, altså hvor tæt er de beliggende i forhold til byområder«, forklarer kommunikationsmedarbejder i beredskabsstyrelsen, Lars Blunck til Radioavisen. Ifølge Økonomi- og Erhvervsministeriet er beslutningen om udflytningenn af virksomhederne gået meget hurtigt, og derfor kan man ikke udelukke, at der i den kommende tid kan komme både en 8. og en 9. fyrværkerivirksomhed på listen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























