Eksperter: Systemet svigter sindslidende misbrugere

Psykisk syge mennesker, der samtidig har et alkohol- eller stofmisbrug, ender som svingdørspatienter i det danske behandlingssystem. Og det på trods af flere års tilløb til at etablere et system, der kan tage sig af dem. »De her mennesker falder fortsat ned mellem to stole. I psykiatrien får de at vide, at de ikke kan behandles for deres psykiske lidelse, før de er blevet behandlet for deres misbrug. Og i misbrugsbehandlingen får de at vide, at de ikke kan behandles for deres misbrug, før de har fået behandling for deres sindslidelse«, siger socialoverlæge i Københavns Kommune, Peter Ege. Ifølge socialoverlægen overlades de sindslidende misbrugere - de såkaldte dobbeltdiagnosepatienter - derfor i vid udstrækning til sig selv. En stor del af dem ender på gaden som hjemløse, og mange bliver kriminelle. Psykisk syge misbrugere udgør således over halvdelen af landets retspsykiatriske patienter, en patientgruppe, der er firedoblet i løbet af de sidste 20 år. Ind og ud »De er typisk i kontakt med adskillige behandlingsinstitutioner, og ryger ind og ud af de psykiatriske skadestuer, kun de færreste modtager en sammenhængende behandling«, lyder det fra socialoverlægen. På landsplan anslås det, at mellem 1.200 og 1.500 personer har behov for behandling af både misbrug og psykisk lidelse. Heraf skønnes det, at 300 til 400 bor i Københavnsområdet. Som det ser ud i dag, findes der imidlertid kun et behandlingstilbud i HS, der retter sig specifikt mod den gruppe: Afdeling M på Sct. Hans Hospital - der er er den eneste psykiatriske afdeling for misbrugere i landet - og det dertil hørende Specialambulatorium på Øresundshospitalet. »Samlet har vi 84 døgnpladser og 50 ambulante pladser. Så lidt hovedregning slår jo hurtigt fast, at vi kun kan tilbyde behandling til under halvdelen af de mennesker, som rent faktisk har brug for den«, siger ledende overlæge på Sct. Hans Hospital Jørn Lykke. Amtsrådsforeningen vurderer, at over halvdelen af landets amter har oprettet tilbud til gruppen i form af krisecentre og herberger, men at tilbuddene langtfra kan rumme alle i gruppen. Størstedelen af de psykisk syge misbrugere søges derfor fortsat behandlet på landets almene psykiatriske afdelinger. Psykiatriens ansvar Og den opgave løser psykiatrien ikke godt nok, mener socialoverlæge Peter Ege: »Tværtimod afvises de i stadig stigende grad af de psykiatriske afdelinger på grund af deres nogle gange voldsomme og kaotiske misbrugsadfærd«. Så sent som i Psykiatriaftalen fra sidste år slog regeringen ellers til lyd for, at indsatsen over for patienter med dobbeltdiagnoser skulle styrkes, og at ansvaret for gruppen lå i psykiatrien. Formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, Dorte Sestoft, er da også enig i, at dobbeltdiagnosepatienterne er psykiatriens ansvar. »Men de psykiatriske afdelinger er i forvejen pressede, og de misbrugende patienter fylder meget og skaber ofte svære problemer. Det er for eksempel enormt destruktivt for behandlingsmiljøet, når de bringer alkohol og stoffer med sig ind på afdelingerne«, siger Dorte Sestoft. Hun peger på behovet for, at flere psykiatere specialiseres i at behandle særligt udsatte patienter. Men mener i øvrigt, at en del af løsningen kan findes i et tættere samarbejde mellem psykiatrien og de allerede etablerede alkohol- og narkoambulatorier. Den løsningsmodel afvises imidlertid delvis af socialoverlæge Peter Ege: »Alle erfaringer viser os, at det skal være det samme team, der står for behandlingen af både misbruget og den psykiske lidelse. Som det ser ud nu, skal de her mennesker selv koordinere behandlingen mellem to adskilte systemer. Det er et urimeligt krav at stille«.