Beredskabschefer advarer mod kommunale nedskæringer

Tragedien på N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik i Kolding blev kaldt ulykken, der aldrig kunne ske. Men den skete. Og den udviklede sig til en katastrofe. Hvis et lovforslag om det kommunale beredskab fra Forsvarsministeriet bliver vedtaget, vokser risikoen for, at flere ulykker udvikler sig til katastrofer på grund af besparelser i kommunerne. Det mener Beredskabsstyrelsens skolechef, Bjarne Kjems. De kommunale brandchefer er også bekymrede for, at deres arbejdsgivere vil spare. Den første på stedet Kommunerne får blandt andet mulighed for at skære ned i brugen af brandvæsenets indsatsledere. Indsatslederen er i øjeblikket den første på et ulykkessted. Han skal ankomme inden det øvrige brandslukningshold, fordi han er uddannet til at vurdere, hvor slemt det står til, og han skal give brandmændene besked på, hvordan redningsarbejdet skal begynde. »Det er altafgørende, at brandvæsenets første indsatsstyrke på skadestedet er effektiv og slagkraftig, og at beslutningerne træffes af de bedste. Ellers risikerer man at miste kostbar tid og kontrol over situationen, og at små ulykker udvikler sig til katastrofer«, mener Bjarne Kjems. »Den nye lov signalerer, at det er i orden at spare, og det kan man frygte, kommunerne vil benytte sig af. Der går ikke meget over et år, inden Kolding-ulykken er blevet glemt, og derfor er det vigtigt, at vi bruger de erfaringer, vi har. Og holder fast i et minimumsberedskab«, siger han. Afløser med ringere uddannelse I øjeblikket fortæller loven præcist, hvor mange køretøjer der skal sendes af sted, og hvem der skal varetage de forskellige opgaver. Mange af de beslutninger bliver lagt i hænderne på kommunerne, som længe har bedt om større frihed på området. Blandt andet tillader den nye lov, at indsatslederen til tider erstattes af en såkaldt holdleder, som er ringere uddannet. Udvandet De manglende definitioner og minimumskrav i ministeriets forslag vækker bekymring. Ikke bare hos Bjarne Kjems, men også hos de kommunale beredskabschefer: »Vi synes, at det bliver lidt udvandet, hvem der skal stå for ledelsen på skadesstedet. Og der er faktisk behov for, at der bliver strammet op på det punkt. Hvis der mangler en indsatsleder i de forkerte situationer, kan det få meget store økonomiske og menneskelige konsekvenser«, siger Jørgen Pedersen, som er bestyrelsesmedlem i Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. Han erklærer sig dog tilfreds med udkastets oplæg til større kommunal frihed, men mener der er behov for væsentlige ændringer. Delte meninger Forsvarsminister, Søren Gade har ikke ønsket at udtale sig, inden han har talt med forligsparterne på området, og blandt Folketingets forsvarsordførere er der delte meninger om beredskabernes bekymring. Den konservative Helge Adam Møller deler den ikke og mener, området kunne trænge til større fleksibilitet: »Hvis der går ild i en høstak, er der jo ingen grund til at sende et stort hold af sted, når tre pigespejdere groft sagt kan løse problemet«. Når et ministerium sender et forslag til høring, er formålet jo netop at stille skarpt på stærke og svage sider, påpeger han. Samme mening har Socialdemokratiets Per Kaalund, der ikke tror, kommunerne vil spare på beredskabsområdet. Hverken Dansk Folkeparti, de radikale eller SF er dog sikre i den sag. »Med den stramme økonomi, der er i kommunerne, må vi ikke stille dem over for valget, om de skal spare på hjemmehjælp eller børnepasning, eller om de skal håbe på, at ulykken ikke sker hos dem«, siger SF's Villy Søvndal. Radikale advarer mod for stor decentralisering Den radikale Morten Helveg Petersen advarer også mod for stor decentralisering: »Hvis en forfærdelig ting, som det i Kolding sker, er der altså ikke tid til at eksperimentere med lokaldemokrati. Der må kravene om organisation og uddannelse være knivskarpe«, mener han.