Den ankede retssag mellem kirketjener Steen Ribers og Kirkeministeriet er berammet til dagene 5., 6. og 7. september 2005 i Højesteret, oplyser Ribers advokat, Torben Boas. Steen Ribers blev i 1994 smidt ud af folkekirken, fordi han offentligt havde udbredt en lære, der efter præstens, biskoppens og Kirkeministeriets opfattelse på en række punkter var i strid med folkekirkens lære. Kirkeministeriet vandt sag i landsretten Ribers tror på det, han selv beskriver som »kristen reinkarnation«, det vil sige, at sjælen kan vandre videre til en ny krop, når et menneske dør. I 1999 anlagde Steen Ribers sag mod Kirkeministeriet for at få sit medlemskab af folkekirken tilbage. Ribers' advokat mente, at eksklusionen var ugyldig i henhold til loven om folkekirkemedlemskab, menighedsrådsloven og grundloven. I april 2004 frifandt Østre Landsret Kirkeministeriet for anklagerne, men efter nogle dages betænkningspause besluttede Steen Ribers at lade sagen vandre videre gennem retssystemet. Selv om Steen Ribers er smidt ud af folkekirken, arbejder han stadigvæk som kirketjener ved Sct. Andreas Kirke i København.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























