Kvindelig kusk blev kørt over af hestevogn

Lyt til artiklen

Et noget usædvanlig trafikuheld ramte først på eftermiddagen en kvinde på Amager i København. Kvinden sad på bukken og styrede en hestevogn med et tospand spændt for. Kastet af vognen På ladvognen havde hun et spædbarn og ved siden af hende red et andet barn på en pony. Da ponyen gik lidt for langsomt og fik beskeden »kom så«, tog i stedet hestene foran vognen opfordringen til sig og begyndte at løbe med det resultat, at kvinden blev kastet af hestevognen. I et stykke tid blev den 35-årige kvinde trukket efter vognen, men faldt af og blev kørt over. Vognen drønede også ind i et hegn og nogle betonpiller, og vognstangen knækkede. Spædbarn slap uskadt Men hestene stoppede efter ca. 200 meter af sig selv, oplyser politiet på station Amager til Ritzau. Kvinden blev kørt på Rigshospitalet med blandt andet en punkteret lunge efter uheldet, der skete 14.40. Spædbarnet slap uskadt fra episoden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her