Flest fartbøller blandt rige

Den typiske fartbisse kører ofte i firmabil og har en akademisk uddannelse. - Foto: Morten Langkilde
Den typiske fartbisse kører ofte i firmabil og har en akademisk uddannelse. - Foto: Morten Langkilde
Lyt til artiklen

'Kurt kører kubik', og 'Brian kører bomstærkt'. Det har været den gængse opfattelse af, hvem der er fartbøller. Men nu anbefaler EU-kommissionens trafikprojekt Sartre på grundlag af blandt andet dansk forskning, at man tværtimod retter hastighedskampagner mod Alexander, Sebastian og andre i den rigere ende. »Alle europæiske lande bør fokusere på de bilister, der er mest i risikozonen. For eksempel dem med høje indtægter«, konkluderer Sartre i sin rapport. Fartbølle i firmabil Sartre beskriver den typiske fartbølle som en yngre mand i ledende stilling med akademisk uddannelse og en bil, gerne en firmabil, på over 2.200 kubik. Også seniorforsker Mogens Fosgerau fra Danmarks TransportForskning afliver myten om den speedergale som en ung uuddannet, der dårligt nok kan læse skiltene med fartgrænserne. Han har analyseret 60.000 bilture og fundet en klar sammenhæng mellem hastighed og lønningspose. »De rigeste 10 procent kører i gennemsnit 5 km/t. hurtigere end de fattigste på lange ture. Unge, rige, enlige mænd kører allerhurtigst«, siger Mogens Fosgerau. De rigeste har råd Farten stiger i gennemsnit med 2 km/t., hver gang indkomsten stiger med 100.000 kroner før skat. Det er især på de lange ture, at de nye Audi-, Mercedes- og Volvobiler trækker fra de gamle Skodaer, Toyotaer og VW'er. Hovedårsagen til forskellen er ifølge Fosgerau, at de rige har råd til at betale for farten. Både det større benzinforbrug og de eventuelle bøder. Fosgerau har derfor foreslået graduerede trafikbøder efter indkomst, men er også positiv over for regeringens kommende klippekortsordning, fordi den rammer rige lige så hårdt som fattige. Det danske Rådet for Større Færdselssikkerhed er allerede i dialog med eksempelvis Rotaryforeninger om fartgrænser. »Men fremover vil vi nok mere konsekvent teste vores kampagner på højindkomstgrupper, så vi er sikre på, at budskabet også passer til dem«, siger rådets direktør, Rene la Cour Sell.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her