Krav om erstatning for tre uger i bælte

I foråret 2001 blev en psykisk syg mand fire gange spændt fast med bælte og remme til en seng på psykiatrisk afdeling i Århus i strid med reglerne i psykiatriloven. Det har Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fastslået i en afgørelse. Sammenlagt var der tale om uberettiget tvangsfiksering i cirka tre uger, og i en principiel sag kræver patienten nu en erstatning på 28.850 kroner. 'Nedværdigende indgreb' »Tvangsfiksering er et meget alvorligt og nedværdigende indgreb i den personlige frihed«, sagde patientens advokat Thomas M. Thomsen, da sagen onsdag blev behandlet af retten i Århus. Århus Amt, der driver den psykiatriske afdeling, erkender, at der var tale om uberettiget bæltefiksering. Men når en patient er opfarende og truende, må lægen have »videre rammer for fejlskøn end normalt«, sagde amtets jurist, Marianne Pagh Lübeck. »Og dette fejlskøn kan ikke betragtes som uagtsomt, så det dermed berettiger til erstatning«, sagde hun. Klammeri Sagen begyndte i marts 2001, da den nu 36-årige selv tog ud på psykiatrisk afdeling i Risskov, fordi han var manisk og dårligt tilpas. Han har været maniodepressiv, siden han var ganske ung, og det var hans indlæggelse nummer 51. På nær to tilfælde havde han altid ladet sig frivilligt indlægge. Men når han har forsøgt at komme ud igen, er det ofte endt i klammeri med personalet. Da han denne gang blev nægtet at komme ud, sparkede han en revne i en rude. Derpå blev han bæltefikseret i fem døgn. I de følgende godt to måneder blev han tvangsfikseret med bælte og remme tre gange, da personalet og overlægen mente, at han var urolig, opfarende og truede personale og medpatienter. Fikseringer underkendt Patienten klagede til det lokale patientklagenævn, der underkendte de to første bæltefikseringer. En psykiatrisk patient må kun tvangsfikseres, hvis han er til fare for sig selv eller andre eller begår hærværk af betydeligt omfang. Det var der ikke tale om i det første tilfælde, da patienten kun havde slået en revne i en rude. Og i det andet tilfælde var patienten ifølge protokollen blot i en »urolig tilstand«, konkluderede nævnet. Det godkendte de to sidste tvangsfikseringer, og patienten gik derfor videre til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Det fastslog, at det i de to tilfælde var korrekt at lægge patienten i bælte, men han havde ligget for længe. Patienten skulle have været løsnet, da han ikke længere var truende, lød afgørelsen. I alt blev omkring 20 dage underkendt. Den ansvarlige overlæge Torsten Wiwel forklarede i retten, at det var en meget syg patient, som var svær at behandle, fordi han havde udviklet en modstandskraft over for medicin. Han kunne derfor »ikke se, at han kunne gøre andet for at hjælpe ham« end at tvangsfiksere i en længere periode. »Jeg skønnede, at det var nødvendigt for at være sikker på, at manien ikke blussede op, så han igen blev til fare for sig selv eller andre«, sagde overlægen. Lå apatisk hen Patientens bistandsværge, skoleinspektør Christian Clemmensen, der dagligt besøgte patienten, forklarede, at han som oftest bare lå apatisk hen, og at patienten oplevede den langvarige fiksering som en straf for det, han havde gjort. »Det var påskeferien, og han var harm over, at han skulle ligge, til overlægen kom tilbage. Han fandt det ydmygende og pinefuldt«, sagde Clemmensen. Den 36-årige, der i perioder er velfungerende og har arbejde, ønskede ikke selv at møde i retten. Han er i en depressiv fase og indlagt på retspsykiatrisk afdeling i Risskov. Her sagde han til Politiken, at han mener, det kan være nødvendigt at tvangsfiksere patienter, der er meget voldsomme. »Men der må være grænser for, hvor længe man kan holde folk fikseret. Jeg fører sag, fordi der er begået en uretfærdighed, og så har man krav på en erstatning. Hvor stor den bliver, er sådan set underordnet«. Der afsiges dom i januar.