Ukendt motiv til drab på grillbarejer

Lyt til artiklen

Drab var ikke et 'almindeligt' røveri, som gik galt. Gerningsmændene til skuddrabet på en 45-årig vietnamesisk ejer af grillbaren Tex Grill i Bogense på Nordfyn, Nhut Thai Nguyen, søndag aften er fortsat ikke fundet. Og kriminalpolitiet tvivler på, om der var tale om et ganske almindeligt røveri, der udviklede sig. Ramt i hjertet Det ligger fast, at to personer dukkede op i mørket og skød med skarpt mod grillejerens varevogn, da han og hans kone var på vej hjem fra deres grillbar på hjørnet af Vandværksvej og Vestergade med dagens omsætning. Det dræbende skud ramte grillejeren i brystet og gik gennem hjertet og ud igen. Svagt signalement Kriminalpolitiet i Odense har ikke noget motiv til drabet og holder alle muligheder åbne. »Umiddelbart kan det se ud, som om det er et røveri. Men idéen om et 'almindeligt' røveri er ikke så sandsynlig, og vi kan altså ikke bekræfte, at der er tale om røveri. Det skyldes bl.a., at gerningsmændene ikke sagde noget eller forlangte at få penge. Derfor er det meget voldsomt, at man uden videre begynder at skyde løs«, siger kriminalpolitiets chef, chefkriminalinspektør Ole Højer Pedersen. Kriminalpolitiet har stort set intet signalement. Det var to mørkklædte personer, den ene muligvis iført sorte joggingbukser, og måske bar de masker. Politiet går dog ud fra, at det var mænd på grund af deres statur.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her