To personer omkom under morgenens kraftige brand i Hotel Continent på Nørrebro i København. Hotellet var fyldt med pensionatsgæster og midlertidigt indkvarterede, da ilden brød ud i et værelse på fjerde sal kort efter klokken 6. Kvinde og barn Ifølge politiets indsatsleder på stedet, var de omkomne en kvinde og et lille barn. Yderligere fire personer kom til skade under branden - heraf én alvorligt, oplyser Ritzau. Branden blev muligvis antændt af en glemt juledekoration i et værelse på fjerde sal. Værelset udbrændte og resten af etagen blev stærkt røg- og sodskadet. Hotellet benyttes blandt andet til at huse indvandrere og hjemløse, indtil de får en permanent bolig. Beboere evakueret Det lykkedes brandvæsenet at få de resterende 50 beboere evakueret ud til nogle tilkaldte politibusser, mens brandfolkene inden for en time fik nedkæmpet branden. Branden medførte, at den stærkt trafikerede Nørrebrogade blev spærret. Det er endnu ikke afgjort, om de evakuerede kan genhuses i de dele af hotellet, der slap uden skader, eller om de skal flyttes til andre boliger.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme
Debatindlæg af Jacob Birkler



























