Det lykkedes natten til tirsdag tre indsatte at stikke af fra den sikrede institution Egely i Røjle ved Middelfart. De tre flygtede er 18, 17 og 16 år og sad alle inde for væbnet røveri, oplyser vagthavende ved Middelfart Politi. Vurderes som farlige Fangerne slap af sted ved at true vagterne med et knust askebæger og derved få udleveret nøglerne. Derefter kunne de selv låse sig ud i friheden. De tre unge mænd vurderes som farlige for deres omgivelser. »Det er bestemt ikke Guds bedste børn. Nu håber vi, at vi får dem fanget, inden de begår et nyt røveri«, siger den vagthavende.
Unge fanger flygtet fra institution
Lyt til artiklen