Fire danske eksperter skal til Thailand for at hjælpe identificeringen af de mange ofre for de voldsomme flodbølger. Holdet består af to specialuddannede politifolk, en retsmediciner og en retsodontolog, oplyser rigspolitiet. De to politifolk arbejder til daglig i rigspolitiets ID-gruppe, og retsodontologen er en specialuddannet tandlæge, der på baggrund af en analyse af en persons tandsæt kan hjælpe med at fastslå vedkommendes identitet. Ligafbrænding Da de mange lig i de værstramte områder udgør en sundhedsrisiko, bliver de flere steder brændt af uden hensyntagen til identiteten, og her vil danskernes ekspertice være nyttig. FN advarede i går om, at risikoen for smitsomme sygdomme som malaria og diarre er stor i de katastroferamte lande, hvor vandet vil være slemt forurenet. Disaster Victim Identification Gruppen skal samtidig assistere Udenrigsministeriet med at sikre en optimal kommunikation med myndigheder i både Thailand og Danmark. Holdet kaldes et DVI Team, hvor bogstaverne står for Disaster Victim Identification. Sverige og Norge sender lignende ekspertgrupper til katastrofeområdet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























