De 1,6 millioner borgere i den fremtidige hovedstadsregion kan se frem til længere ventetider og dårligere behandling på hospitalerne, hvis regeringens kommunalreform bliver gennemført uændret. Reformen betyder, at der vil mangle 450 millioner kroner på sundhedsbudgettet. Populært sagt fordeler reformen det statslige bloktilskud til sundhedsvæsenet anderledes, så hovedstaden kommer til at betale, mens det øvrige Sjælland og Midtjylland vinder. »Vi kan ikke gennemføre besparelser i den størrelsesorden, uden at borgerne vil komme til at mærke det«, siger amtsborgmester Jørgen Christensen (V) fra Frederiksborg Amt, der sammen med Københavns Amt, Bornholm, Frederiksberg og Københavns Kommune fra 2007 udgør hovedstadsregionen. Stillinger skal nedlægges Både Københavns Amt og Københavns Kommune har gennemgået regeringens lovpakke om kommunalreformen på 2.800 sider fordelt på 48 lovforslag. Der skal spares 450 millioner kroner på sygehusbudgettet, hvilket svarer til, at der skal nedlægges mere end 1.000 ud af 40.000 stillinger i regionen. Københavns Kommune peger i et regnestykke, som blev offentliggjort via Ritzau, på, at den halve milliard kroner overstiger, hvad der hvert år bruges til at operere københavnerne for grå stær, nye hofter, nye knæ og bypassoperationer. Ifølge regnestykket kan hovedstadsregionen spare 450 mio. kroner ved at undlade 933 bypassoperationer, 1.381 hofteoperationer, 1.354 knæoperationer og 20.833 indgreb mod grå stær. »Vi kan ikke finde pengene, uden at det vil betyde mindre sygehusbehandling for borgerne. Og så tager de private hospitaler over, og så skal vi bare betale på en anden måde«, siger amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen (S). Balladen samles I dag betales sygehusene af den skat, som amterne opkræver hos borgerne, men i fremtiden skal sygehusene overvejende betales af statslige bloktilskud. »Regeringen lader hovedstaden spare og har også stoppet renoveringen af Gentofte Amtssygehus. På den måde samler de balladen et sted, så reformen glider lettere ned i resten af Danmark«, siger Vibeke Storm Rasmussen. Københavns overborgmester er også inde på regionalpolitiske tanker. »I dag har hele regionen et sygehusvæsen, der ligger på landsgennemsnittet. Men hvis der fjernes 450 millioner kroner, så bliver det et sygehusvæsen på et meget lavere niveau«, siger Lars Engberg til Ritzau. Der er omkring 7.000 hospitalssenge i den fremtidige hovedstadsregion, og der er med jævne mellemrum rejst kritik af, at sygehusene ligger for tæt. »Vi skal være parate til at trimme sygehusene. Det kan godt være, at der skal være færre sengepladser, men det er forkert at skære så meget, som der er lagt op til. Jeg frygter, at det vil gå ud over den forskning, som i øjeblikket foregår på vore hospitaler. Det vil være en dårlig start for den fremtidige hovedstadsregion«, siger Jørgen Christensen, der mener, at regeringen er på farlig kurs: »Regeringen har selv været med til at skrue forventningerne til sundhedsvæsenet op, så må det også følges op af penge«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























