Modermærkekræft kan blokeres

Lyt til artiklen

Amerikanske forskere har fundet en metode, der ser ud til at blokere udviklingen af den ondartede kræftform modermærkekræft. Modermærkekræft rammer hvert år omkring 800 danskere, og 200 dør årligt af sygdommen. Den nye metode, som foreløbig kun er prøvet i laboratoriet, slår ikke kræftcellerne ihjel, men hæmmer deres vækst og deling så meget, at kræften kan holdes i ave. Færre bivirkninger Forskerne fandt, at celler fra netop modermærkekræft ikke kan vokse uden hele tiden at få tilført et bestemt enzym, som normale celler ikke behøver. Det drejer sig om CDK2-enzymet, som stammer fra genet CDK2, og ved at blokere for modermærkekræftcellernes forsyning af enzymet med et kemisk stof, stopper man deres vækst. Ifølge forskerne vil sådan en medicin i teorien ikke påvirke raske celler og derfor have færre bivirkninger end almindelig kemoterapi. Opdagelsen fra Dana Faber Cancer Institute and Children's Hospital i Boston er netop publiceret i tidsskriftet Cancer Cell. CDK2 har tidligere været i søgelyset i forbindelse med forsøg på at bremse kræftcellers vækst, men blokering af enzymet har ikke vist sig at have nogen indflydelse på kræft generelt. »Men nu ser vi, at metoden virker specifikt på modermærkekræft«, siger Jiri Lukas, Kræftens Bekæmpelse, som kalder opdagelsen glædelig. Test på dyr Han er selv forsker i celledeling og -vækst og understreger, at den amerikanske opdagelse er grundforskning på laboratoriebasis, og at den skal efterprøves ved forsøg på dyr og mennesker. Men sådanne forsøg kan gennemføres hurtigt, fordi man ikke først skal udvikle stoffer, der blokerer CDK2-enzymet. Dem har man allerede.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her