Endnu tre danskere er fundet i live efter flodbølgen i Asien. Dermed kan politiet nu nedjustere antallet af savnede danskere til 66. Søndag aften var tallet 82 og mandag morgen 69. Antallet af omkomne er fortsat stabilt: Her er tallet syv. Se politiets liste her.Syv under 12 år På den opdaterede liste er fortsat navnene på syv børn i alderen op til 12 år. Der er også hele familier, der endnu ikke er livstegn fra. Det drejer sig eksempelvis om den tidligere minister og formand for Kirsteligt Folkeparti Flemming Kofod-Svendsens familie. Kristeligt Folkeparti-politikeren savner således stadig sin søn, svigerdatter og to børnebørn. Blandt de savnede er fire udlandsdanskere, oplyser Ritzau. 100 efterlyses Oprindeligt stod der over 400 på politiets liste, men tallet er raslet ned, siden listens offentliggørelse. Ud over de 66, der er konkret savnede, arbejder politiet stadig med op mod 100 personer, hvor der ikke er så nøjagtige oplysninger, at man kan sætte dem på den offentlige liste. Efterforskerne fra Rejseholdet skal nu gennemgå denne liste og enten få disse personer skrevet på den offentlige liste eller få dem slettet som muligt savnede. Målet er at få så præcise oplysninger om de savnede, at de politifolk og læger, der i øjeblikket arbejder i Thailand, ved, hvem de skal prøve at identificere blandt de omkomne og hospitalsindlagte. Fogh forsvarer politiet De fleste af de danskere, der i første omgang var på listen over savnede, har vist sig at være i live, og det har givet anledning til nogen kritik af, at politiet ikke forud for offentliggørelsen havde undersøgt de savnedes skæbner noget mere. Men på et pressemøde i Statsministeriet afviste Anders Fogh Rasmussen dette forhold. »Jeg synes ikke, at der er grundlag for at kritisere politiets disposition. Tværtimod. Jeg ved, at politiet forud for offentliggørelsen af listen var inde i overvejelser om, at det selvfølgelig kunne være ubehageligt for nogle mennesker at stå opført på listen over savnede, selv om de levede i bedste velgående. Men jeg må dog sige, at det problem, synes jeg, er et lille problem i forhold til den store opgave, der er blevet løst ved offentliggørelsen af listen«, sagde statsministeren.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























