Hjemmehjælpere efterlyser tid til omsorg

Hjemmehjælpen er stadig styret af så stramme arbejdsplaner og nogle steder stregkodesystemer, at det kan være svært at få tid til almindelig omsorg. Det fremgår af en undersøgelse fra Ældre Sagen, hvor antropolog Marie Lilja Jensen har været med på 130 besøg hos modtagere af hjemmehjælp og desuden dybdeinterviewet 20 hjemmehjælpere i to kommuner. Rapporten med titlen '- at skynde sig langsomt. Hjemmehjælpere mellem kvalitet og travlhed' er anden delrapport fra Ældre Sagens projekt om svage ældre i eget hjem. Første del, som udkom for et års tid siden, havde de ældre hjemmehjælpsmodtagere i centrum. Denne gang er det altså hjemmehjælperne selv, der kommer til orde. »Det viser sig, at der på mange områder er stor overensstemmelse mellem det, de gamle ønsker af hjemmehjælpen, og det, hjemmehjælperne selv ønsker af deres arbejde. Begge parter efterlyser større fleksibilitet og tid til omsorg. At tale med de ældre er også en del af hjælpen. Men når der visiteres meget firkantet til helt bestemte ydelser, risikerer hjemmehjælperen også selv at blive lidt firkantet inde i hovedet«, siger Marie Lilja Jensen. Minut for minut De seks uger, hun har fulgt hjemmehjælperne i marken, viste, at deres arbejdsplan er bygget op om - i hvert fald vejledende - antal minutter, som er afsat til bestemte opgaver i hvert hjem. Men de ældre får ikke at vide, hvor lang tid der er sat af til de enkelte opgaver. De ved måske, at de har ret til en støvsugning, men ikke, hvor lang tid den støvsugning er sat til. Det betyder bl.a., at de ældre har svært ved at bruge retten til i visse situationer at 'bytte' en ydelse med en anden, hvis der en dag for eksempel er mere brug for at få vasket hår end at få tørret støv af. Stort set ingen af de ældre, Marie Lilja Jensen har talt med, kender i øvrigt til den mulighed. Det er en af hjemmehjælperne i undersøgelsen, der siger, at »arbejdet handler om at skynde sig langsomt«. Bemærkningen illustrere de modsatrettede krav, hjemmehjælperne er underlagt: På den ene side hensynet til effektivitet og rationel udnyttelse af tiden - på den anden hensynet til de ældres behov, som også kan være en hånd at holde og en lille snak. Hjemmehjælperne gør i virkeligheden ofte mere end de skal, men efterlyser alligevel 'tiden til at være lidt mere menneske' over for de gamle. »I Ældre Sagen ser vi gerne, at der blev visiteret lidt tid til omsorg ind i alle ydelserne, så den menneskelige dimension kom tilbage på banen igen«, siger Marie Lilja Jensen. For mange ansigter En af de tilbagevendende klager fra hjemmehjælpsmodtagere er de mange forskellige ansigter, der dukker op. Hjemmehjælperne er enige i, at de gerne vil kende de ældre, de kommer hos. På den anden side er det også vigtigt for dem med afveksling i arbejdet og med fordeling af de lettere og de tunge opgaver. Marie Lilja Jensen foreslår i rapporten, at man i højere grad end i dag organiserer hjælperne i små team, som i fællesskab har ansvaret for en bestemt gruppe borgere. Det vil give mulighed for at fordele arbejdet retfærdigt inden for gruppen, samtidig med at de lærer alle hjemmehjælpsmodtagerne at kende. Trods de problemer, som hjemmehjælperne oplever i deres arbejde, er de gennemgående både glade for og stolte over deres job. »Hjemmehjælpen har ofte et dårligt image i offentligheden, så det kom lidt bag på mig, at hjemmehjælperne er så glade for deres arbejde. De kan godt lide følelsen af, at de gør noget for andre mennesker, og faktisk bruger de meget tid på at snakke med hinanden om, hvordan det nu går med fru Hansen«, siger Marie Lilja Jensen.