Børnesko, der er for små i løbet af et halvt år, flyverdragter og ikke mindst betalingen for at få ungerne passet. Det er udgifter, som familierne slipper for, når børnene vokser til. Og det kan mærkes på økonomien, viser en gennemgang af forskellige familietypers økonomi, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har lavet for LO. I løbet af de sidste fire år har familier uden børn oplevet den største økonomiske fremgang. Omvendt har familier med helt små børn ikke haft samme glæde af skattestoppet. Dyrere at gå i vuggestue Lettelserne i skatterne er i høj grad blevet spist op af højere takster i vuggestuer og børnehaver og dyrere bus- og togbilletter. »Det er naturligvis positivt, at den disponible indkomst er steget for alle familietyper. Men det er altså bemærkelsesværdigt, at børnefamilierne, som regeringen har så meget fokus på, er sakket bagud. Det må konstateres, at det er blevet dyrere at have børn«, siger næstformand Tine Aurvig-Huggenberger fra LO, der i dag holder en børnekonference med 25 børnefamilier som omdrejningspunkt. Familieminister Henriette Kjær (K) er ikke skræmt af tallene. »Det er forventeligt, at børnefamilierne med de helt små børn har den mindste fremgang. Det er dyrt at have børn, men det er værd at notere sig, at skattestoppet har betydet en fremgang for alle familier«, siger hun. Indhug i budgettet Mens der har været skattestop, har taksterne i daginstitutioner gerne måttet stige. Kortlægningen af familiernes økonomi viser, at et takststop i børnehaver og skolefritidsordninger ville have ændret børnefamiliernes økonomi markant. Hvis taksterne var blevet låst fast på 2001-niveau, så havde en typisk børnefamilie haft 10.000 kroner mere. »Det gør et kraftigt indhug i en børnefamilies budget med et barn i børnehave og et i vuggestue. Familierne skal tjene temmelig mange penge for at kunne betale de markante stigninger, der har været i daginstitutionstaksterne de seneste år. Det vil være en god idé med loft over taksterne på 1.000 kroner, som Socialdemokraterne har foreslået«, siger Tine Aurvig-Huggenberger. Der er 670.000 børnefamilier, som naturligvis ikke er en fuldstændig ensartet gruppe. Forskel på takster Der er også forskel på taksterne i daginstitutioner fra kommune til kommune, men gennemgående er takster for dagpleje, vuggestue, børnehave og skolefritidsordning steget hurtigere end priserne i al almindelighed. I højdespringeren Vissenbjerg på Fyn er en plads i skolefritidsordning for eksempel blevet 67 procent dyrere fra 2001 til 2004. »Nogle steder i landet har taksterne i daginstitutioner sneget sig højt nok op. Der er stor forskel på, hvor gode kommunerne er til at drive dem. De kunne med fordel lære af hinanden«, siger Henriette Kjær. Ministeren vil ikke være med til forslaget om en fast grænse for, hvor meget en plads i en daginstitution må koste. »En fast grænse på for eksempel 1.000 kroner vil være det samme som at give tilskud til velstillede familier med gode job og lønninger. Der er allerede mulighed for at få friplads, hvis husstanden tjener mindre end 400.000 kroner om året. Det offentlige skal koncentrere sin indsats om de svage familier«, siger Henriette Kjær og peger på, at regeringen har gennemført andre forbedringer for børnefamilier som f.eks. udvidet barselsorlov og pasningsgaranti. Bekymring over huspriser Det er dog ikke kun takster i dagsinstitutioner, der bekymrer LO. »Et andet problem for børnefamilierne er husprisernes himmelflugt. En almindelig LO-familie kan ikke købe et hus i København. De må søge uden for byen og får længere og længere til arbejde. Transporttiden går også fra tiden med børnene«, siger Tine Aurvig-Huggenberger.