Hjemmehjælpen er - igen - under beskydning, og denne gang er hjælpen til de ældre under dobbelt beskydning. En ny undersøgelse fra Ældresagen dokumenterer, at de ældre fortsat oplever medarbejdere med for lidt tid, og at de som hjemmehjælpsmodtagere føler sig hensat til en banegård med mange skiftende hjælpere på vej ud og ind ad døren. Samtidig retter Den Sociale Ankestyrelse kritik af sagsbehandlingen i kommunerne, som skal vurdere og bedømme hvilke ældre, der kan få hjemmehjælp. »De ældre har ikke - som løfterne ellers lød - oplevet en forbedring i hjælpen. Det er en stadig en fjerdedel, som føler, at de har fået hjemmehjælpen reduceret i tid det seneste år, og en tredjedel oplever, at de har fået flere skiftende hjælpere i stedet for færre«, siger chefkonsulent Olav Felbo fra Ældresagen med udgangspunkt i en undersøgelse, som offentliggøres i løbet af foråret. Øverst på de ældres ønskeliste står netop færre hjælpere - det udtrykker 62 procent, mens 52 procent gerne vil have mere hjemmehjælpstid. Endelig sætter 42 procent ønsket om mere hygge, samtale og omsorg i hjemmehjælpen højest. Fejl i kommunerne Det er ikke kun ude i marken og i de ældres hjem, hjemmehjælpen får kritik. Også ved skrivebordene i kommunerne er den gal. På bestilling fra socialminister Eva Kjer Hansen (V) blev Den Sociale Ankestyrelse før jul, da kritikken sidst ramte hjemmehjælpen, bedt om at undersøge 4 sager fra 10 forskellige kommuner. Nu viser opgørelsen, at i hver fjerde sag overholder kommunerne ikke kravet om at give de ældre en skriftlig afgørelse og begrundelse for afgørelsen. I 10 ud af de 40 sager er der sket betydelige fejl i behandlingen af sagen, konkluderer ankestyrelsen. På fejl- og mangellisten optræder desuden, at der i 24 ud af de 40 sager ikke er stillet krav om sikkerhed, for at hjælpen leveres. Ej heller har de ældre i 19 ud af 40 sager fået opgivet en kontaktperson, hvis der er noget galt med den hjælp, de får leveret. I strid med reglerne. Undersøgelse på vej Den barske kritik får nu socialminister Eva Kjer Hansen (V) til at sætte ekstra fokus på hjemmehjælpen. I et treårigt projekt vil ministeren have undersøgt hjemmehjælpen til bunds og have udarbejdet modeller og metoder til en bedre hjælp. »Vi har hørt på kritik længe, og nu er den der igen. Jeg vil til bunds i, hvad der er afgørende for ældres oplevelse af, om hjælpen er god eller ej«, siger ministeren, som ikke på forhånd er overbevist om, at kvaliteten i hjælpen alene har at gøre med størrelsen på bevillingerne. »Det handler i høj grad om menneskelighed og forståelse. Jeg hører om mange eksempler, hvor en anden tilgang til problemerne - helt gratis - kan ændre oplevelsen. Som for eksempel det ægtepar, hvor manden på grund af demens kommer på plejehjem, mens konen stadig bor i parrets hjem. De har i årevis været vant til at lægge sig samtidig, men på plejehjemmet synes de ikke, at konen skal lægge sig, til manden sover, og derefter rejse sig og gå hjem. Men hvorfor dog ikke, når de altid har gjort sådan«, spørger ministeren.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























