Indvandrere dropper afgangsprøverne

Tænketankens undersøgelse viser, at flere danske end udenlandske elever vælger at gå til afgangsprøve. - Foto. Thomas BorbergA!
Tænketankens undersøgelse viser, at flere danske end udenlandske elever vælger at gå til afgangsprøve. - Foto. Thomas BorbergA!
Lyt til artiklen

Udenlandske elever får markant lavere karakterer end danske elever ved afgangsprøverne i 9. klasse i dansk og matematik, og langt flere udenlandske end danske elever fravælger eksamen. Det viser en helt ny undersøgelse fra Integrationsministeriets Tænketank. Værst for de 6-12 årige Værst står det til med de elever, der er 6-12 år, når de kommer til Danmark. Denne gruppe af elever ligger på alle områder under både danskerne, men også elever med udenlandsk baggrund, der enten er kommet til Danmark i alderen 0-5 år eller er født i Danmark. Elever, som er kommet til Danmark i alderen 6-12 år, har det laveste prøvegennemsnit - 6,8 i gennemsnit (dansk mundtligt/skriftligt/retskrivning og matematik mundtligt/skriftligt) - mens deres danske kammerater til sammenligning opnår et gennemsnit på 8,1. Lidt bedre ser det ud for aldersgruppen 0-5 år, der har et gennemsnit på 7,4, mens efterkommerne, som altså har været i landet hele livet, med gennemsnittet 7,3, rent faktisk klarer sig dårligere end aldersgruppen 0-5. Udover at indvandrerne har et dårligere gennemsnit, er der også en højere andel der fravælger afgangsprøven. Også her står gruppen 6-12 år dårligst. 90,4 provent vælger at gå til prøven, sammenlignet med 96,3 procent danskere. For gruppen af indvandrere, der kom til som 0-5-årige og gruppen, der er født i Danmark, går 94,3 procent i begge tilfælde til prøven. Ingen hjælp hjemmefra De dårlige karakterer er ifølge Tænketanken i høj grad resultatet af, at børnene ikke kan få lektiehjælp og ikke får udviklet deres danskkundskaber i hjemmet, da mange af de unge har forældre med et lavt uddannelsesniveau, en ringe arbejdsmarkedstilknytning og dårlige danskkundskaber. Tænketanken anbefaler, at det skal være obligatorisk for alle elever, der har afsluttet 9. klasse, at aflægge folkeskolens afgangsprøve i alle prøvefag eller som minimum i fagene dansk, matematik og engelsk. Det kan motivere de elever, der i dag ikke aflægger prøve, til at yde en ekstra indsats, mener Tænketanken. Desuden vil det formentlig få lærerne til i højere grad at fokusere på, at de også skal nå de bogligt svage elever. Herudover vil det give et mere præcist billede af de faglige resultater på de enkelte skoler, når alle elever skal aflægge prøve. Tænketanken anbefaler i undersøgelsen også at styrke lektiehjælpen i grundskolen, og at skolerne afsætter lokaler til lektielæsning. Det anbefales, at alle skoler indfører skemalagt lektiehjælp, som kan gøres obligatorisk at deltage i for de elever, der vurderes at have behov for det.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her