Ude i Rold Skov, ikke langt fra Rebild Bakker, ligger et knudret virvar af knækkede og brækkede lærketræer. Ligger, fordi orkanen for et par uger siden brækkede dem som det kvas, de nu mest af alt ligner. Og ekkoet af de styrtende stammer rungede stadig, da over 100 frustrerede skovejere fra hele landet tirsdag holdt krisemøde for at få afløb for frustrationerne. To mio rummeter træ beskadiget I første omgang troede skovejerne, at skaderne var forholdsvis overskuelige, men opgørelserne tyder nu på langt større skader. Omkring 2 millioner rummeter træ er skadet: Blev alle de væltede træer lagt i en ordnet stak af tre meters højde og tre meters dybde, ville tømmerstabelen nå 250 kilometer. Eller som Dansk Skovforening havde regnet ud, inden de og miljømyndighederne kaldte til møde: Den ville nå fra København til Billund. 'Selve lærketræerne ligger ned' Det til trods for, at for eksempel netop lærketræer af Skov- og Naturstyrelsen er anbefalet som en robust træart, som skovejerne kan få tilskud til at plante for at gardere sig mod stormfald. »Men lærketræerne ligger altså også ned«, som en skuffet direktør Henrik Thorlacius-Ussing fra Lindenborg Gods sagde på mødet, og Skov- og Naturstyrelsen lovede at se nøje på, hvilke træarter, der skal med på den anbefalede liste fremover. Dog stadig under hensyntagen til, at skovene med miljøministerens ord får 'et højt naturindhold'. Det vil sige, at skovejerne ikke kan få dækning til bare at plante række på række af rødgraner, der nok kan vokse op i en fart og give penge, men som til gengæld ikke sikrer en varieret skov. En af dem, der talte med størst bogstaver på mødet var en mindre skovejer fra Skat Skov i Himmerland. Per Skov og hans kone købte en gård og plantede 15 tønder land skov for 12 år siden. Om et par år skulle 'det første ærefulde billæs træ' køres til savværk, men orkanen tog det halve på et enkelt døgn i januar. Og tirsdag morgen fandt Per Skov ud af, at han tilsyneladende ikke er forsikret, som han troede. Vil have lempet skatten Dansk Skovforening arbejder for, at regeringen som efter stormen i 1999 vil indføre lempelige skatteforhold, når skovejerne nu skal til at sælge flere års tømmer i et og samme skatteår. Det har miljøministeren imidlertid ikke lagt op til: I dag er de fleste store skovejere nemlig forsikret imod storm. »Men med udskrivningen af valg, er der vel ikke noget, politikerne ikke vil stå på hovedet for at indføre«, som en af de fremmødte skovejere forhåbningsfuldt udtrykte det.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
LISTEN
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























