Kirkeministeriet får tørt på i den advokatundersøgelse, som ministeriets selv bestilte i maj 2003, og som skulle endevende ministeriets forvaltning af folkekirkens fællesfond i perioden fra 1999 til 2002. Men ifølge redegørelsen er der hverken sket ulovligheder eller fejl, som tjenestemænd kan stilles til ansvar for. Advokat Poul Heidemann konkluderer dog i sin ni sider lange redegørelse, at administrationen har været kritisabel, og at det især gælder den ledelsesmæssige styring af økonomiforvaltningen. Kirkeminister Tove Fergo (V) siger i en kommentar til redegørelsen, at hun er tilfreds med undersøgelsen og tager kritikken til efterretning.
Kirkeministeriet kritiseres i advokatundersøgelse
Lyt til artiklen