Prostatakræft opdages for sent

Et besøg hos den praktiserende læge kan betyde, at sygdommen bliver opdaget i tide. - Arkivfoto: Kim Agersten
Et besøg hos den praktiserende læge kan betyde, at sygdommen bliver opdaget i tide. - Arkivfoto: Kim Agersten
Lyt til artiklen

Mange af de godt 2.000 danske mænd, som hvert år får konstateret prostatakræft, finder for sent ud af, at de har sygdommen. Derfor bør mændene tidligere søge behandling, og de praktiserende læger være mere opmærksomme, når en mand klager over for eksempel vandladningsproblemer, oplyser Kræftens Bekæmpelse. Lægebesøg kan hjælpe En ny undersøgelse, som Prostatacancer Patientforeningen, PROPA, har gennemført blandt sine medlemmer, viser, at næsten halvdelen af mændene havde symptomer på sygdommen i langt over et år, inden de fik diagnosen. »Hvis blot flere mænd gik til læge, når de for eksempel har blod i urinen eller svært ved at komme af med vandet og så deres egen læge var opmærksom på sygdommen, kunne langt flere blive raske«, siger Ole Mortensen, formand for PROPA i en pressemeddelelse. Behandles med hormoner Kræft i prostata kan diagnosticeres ved en blodprøve, hvor man kan måle et proteinstof - også kaldet PSA. Er PSA-tallet større end fire, kan der være tale om prostatakræft. Ifølge undersøgelsen havde halvdelen af mændene et PSA-tal over 25, da de fik sygdommen konstateret. Behandling af varierer fra operation til hormonbehandling eller strålebehandling - alt afhængig af, hvor fremskreden sygdommen er.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her