Syg pakistansk kvinde får lov at blive

89-årige Sardar Begum ønsker at få lov til at dø omgivet af sin familie i Danmark.   Foto: Klaus Holsting
89-årige Sardar Begum ønsker at få lov til at dø omgivet af sin familie i Danmark. Foto: Klaus Holsting
Lyt til artiklen

Sardar Begum er en 89-årig kvinde fra Pakistan, og hun er syg. Det har hun tre lægeerklæringer på. Men der skulle en fjerde lægeerklæring på bordet, før Integrationsministeriet indvilgede i at genoptage hendes sag om familiesammenføring. Sagen med den ældre syge kvinde har mødt stor kritik, og den har ikke lagt sig med den nye melding fra Integrationsministeriet: Giv hende humanitær opholdstilladelse, lyder det. »Jeg synes, det er en underlig minister, der beslutter sådan noget. Hun er gammel og har ret til at få ro i Danmark i sine sidste år - og ikke kun, hvis hun er syg«, siger Socialdemokraternes udlændingeordfører, Anne-Marie Meldgaard. »Hun er 89 år. Det er argument nok for, at hun skal blive«, siger integrationsordfører Elsebeth Gerner (R). Ministeriets beslutning sker på baggrund af en lægeerklæring fra en speciallæge i intern medicin. Den ældre kvinde kan foreløbigt blive i Danmark i de næste seks måneder, hvor hun skal lægeundersøges nærmere. Herefter kan hun søge om yderligere forlængelse, fremgår det af et brev fra Integrationsministeriet. Ministeriet vurderer nu, at der er særlige grunde til at lade Sardar Begum blive i Danmark. Det har man tidligere afvist. Sardar Begum har ingen nære slægtninge i Pakistan, men en datter, 14 børnebørn og fire oldebørn i Danmark. Alligevel mener myndighederne, at hendes tilknytning til Pakistan er størst, hvorfor hun fik afslag på sammenføring sidste år. Pølsepind Integrationsministeren er træt af at skulle svare på Politikens spørgsmål om, hvorfor der skulle fire lægeerklæringer til, før den ældre kvindes sag er blevet genoptaget. »Der er intet nyt. Den vurdering er sket på baggrund af speciallægeerklæringen og har intet at gøre med, at Politiken har skrevet om det. Vi sender ikke syge mennesker hjem«, svarer Bertel Haarder. Bliver hun sendt hjem, hvis hun bliver rask - hun er jo stadig gammel og svagelig?

»Alder er ingen begrundelse for opholdstilladelse. Det ville jo være diskrimination. Hvis hun bliver sendt hjem, er det, fordi hun er rask«. Så hun risikerer stadig at ryge hjem om seks måneder?

»Hvis hun er rask, så i princippet ja«. Hvad betyder 'i princippet'?

»Jeg ved jo ikke, hvad der kan være af grunde i hendes sag. Nu synes jeg ærlig talt ikke, der er mere på den pølsepind«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her