To hårdt kvæstede ved togsammenstød

Det er stadig uvist, hvorfor de to S-tog stødte sammen ved middagstid. - Foto: Jens Dresling
Det er stadig uvist, hvorfor de to S-tog stødte sammen ved middagstid. - Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

To S-tog er ved middagstid kollideret nord for Lyngby Station. DSB oplyser, at mellem 12 og 14 personer er kommet til skade ved sammenstødet, der er sket på strækningen mellem Lyngby Station og Sorgenfri Station i nærheden af Lyngby Roklub. Politiet oplyser, at der er to hårdt kvæstede ved ulykken, og DSB har oplyst at den ene af de kvæstede er lokoføreren på det ene tog. Flere tilskadekomne er blevet kørt væk fra ulykkesstedet i ambulancer. DSB oplyser, at de er blevet kørt til Glostrup Sygehus, Gentofte Sygehus og Rigshospitalet. De øvrige passagerer er kørt væk fra ulykkesstedet i busser. Falck satte alt disponibelt mandskab ind, og politiet afspærrede motorvejen, der ligger umiddelbart ved siden af banen. Den er dog blevet åbnet igen i nordgående retninge omkring klokken 14.30. Årsagen er ukendt Uheldet skete, da et sydgående tog kørte ind i et tog, som holdt stille ved nordenden af stationen. Der er tale om et linje B+ mod Høje Tåstrup og et linje E-tog mod Køge. »Jeg har ingen anelse om, hvordan det kunne ske«, siger DSB S-tog Henry Greve til Ritzau. Han oplyser, at Haverikommissionen er ankommet til ulykkesstedet, men der gå nogle uger før de kender årsagen til ulykken. Aflyste tog og forsinkelser På grund af ulykken er hele S-togsnettet ramt af forsinkelser. Flere tog er aflyst eller kører kun til Københavns Hovedbanegård eller Hellerup. På strækningen mellem Gentofte og Holte station er der indsat S-busser. Politiet holder pressemøde omkring klokken 16.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her