Søren Kam kan udleveres til Danmark

Søren Kam. - Foto: Johnny Frederiksen
Søren Kam. - Foto: Johnny Frederiksen
Lyt til artiklen

Den sidste forhindring for at kræve den gamle SS-nazist Søren Kam udleveret fra Tyskland er nu fjernet. Det står klart efter Procesbevillingsnævnet har afslået kravet fra Søren Kams beskikkede forsvarer om at få Højesteret til at tage stilling til en mulig varetægtsfængsling af den 83-årige tyske statsborger. Dermed står Østre Landsrets kendelse om fængsling in absentia ved magt. »Det vil sige, at landsrettens kendelse er endelig, og vi kan nu gå i gang med det videre forløb«, siger anklageren i sagen, politiassessor Kaj Aage Pleidrup i Lyngby Politi til Ritzau. Redaktør blev likvideret Søren Kam er sigtet for at have deltaget i likvideringen af redaktør Carl Henrik Clemmensen i 1943, fordi offeret havde fornærmet en nazist. Efter befrielsen forsvandt Søren Kam til Tyskland, der gav ham statsborgerskab og dermed beskyttede den gamle nazist fra blive retsforfulgt for sine forbrydelser. Imidlertid har Tyskland nu ratificeret den europæiske arrestordre, der forpligter medlemslandene til at udlevere egne statsborgere, der sigtes for forbrydelser i andre lande. Politiassessor Kaj Aage Pleidrup forventer, at Justitsministeriet i løbet af et par uger er klar til sende sagen til Tyskland med et ønske om udlevering i medfør af den europæiske arrestordre.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her