Brand på Nørrebro kostede kvinde livet

Lyt til artiklen

En kvinde indebrændte tidligt i morges i sin lejlighed på Nørrebrogade 49 i København. Fire andre beboere i opgangen kom lettere til skade og 25 beboere måtte evakueres i forbindelse med branden. Branden, der begyndte i opgangen, blev opdaget ved 06.30-tiden og kort efter slog den op gennem taget. Opgangen og flere af lejlighederne blev svært brandskadede. På grund af brandens karakter og udgangspunkt i opgangen har politiet en stærk mistanke om, at den var påsat, men endnu mangler politiets teknikere at skabe det endelige overblik over branden. Det vil først ske i løbet af mandagen, oplyser kriminalpolitiets central vagtleder, Carsten Ahrendts til Ritzau. Tredje brand på kort tid På grund af branden var Nørrebrogade søndag formiddag afspærret fra Fælledvej og forbi brandstedet. Det er tredje gang i løbet af ganske kort tid, at den samme karré på Nørrebrogade bliver hærget af voldsomme brande. I december 2004 kostede et glemt stearinlys tre menneskeliv, da det startede en voldsom brand på Hotel Continent, og i slutningen af januar var den gal igen. Da var det en brand i naboejendommen, Nørrebrogade 47, der raserede en matasforretning og et solcenter.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her