En guldring i 1930-stil købt på auktion hos Bruun Rasmussens Kunstauktioner kan med stor sandsynlighed være smedet i Indien sidste år. En stor del at varerne i de danske auktionshuse er nemlig nye, importeret fra Østen og indleveret af professionelle mellemhandlere. Det afslørede programmet 'Operation X - Fup Under Hammeren', der blev sendt på TV 2 onsdag aften. Mellemhandlere importerer nye varer Med skjult kamera, paryk og briller afslørede programmet forretningsgange, der ligger langt fra forestillingen om dødsboer og privatpersoner, der sælger arvesølvet på auktion. To mellemhandlere taler åbenmundet om, hvordan de i stor stil importerer nyproducerede varer fra blandt andet Indien og indleverer dem anonymt og som privatpersoner til auktionshusene. Begge praler af, at de selv bestemmer vurderingen. »Det er mig, der kører det show«, siger den ene leverandør på optagelsen, der er lavet med skjult kamera. Spritnye smykker Ordet 'antikviteter' er slået stort op i et katalog fra en smykkeauktion i Bruun Rasmussens Kunstauktioner i december, men en stor del af smykkerne er ikke så gamle, som ordet giver indtryk af. Guldsmed Henrik Skjønnemand, der var med tv-holdet til eftersyn hos Bruun Rasmussen, skønner, at op til »70 procent er spritnye«. »Jeg bryder mig ikke om ordet 'spritny'. Det er negativt ladet«, siger Jesper Bruun Rasmussen, der både er bestyrelsesformand og auktionsleder i Bruun Rasmussen Kunstauktioner. 'Ny' er mange tingMen bør I ikke informere mere klart, at der er tale om nye smykker? »Jamen hvad er et nyt smykke? Er det et smykke, der aldrig er gået med, eller er det noget, der er produceret inden for de sidste 10 år eller de sidste 25 år? Vi skriver det i katalogerne, hvis en ting har en alder. Hvis der ikke står noget, så er det ikke gammelt«. Er det ikke rimeligt, at de, der byder på auktionerne, har en forventning om, at det ikke er nyproducerede varer? »Det kan da godt være, nogle har troet, det var antikke smykker, men det er i hvert fald ikke os, der har sagt det. I vores seneste katalog (der er udgivet efter det, der blev vist i tv-programmet, red.) har vi skrevet 'smykker' som overskrift og så 'antikke, nyere og moderne'. Moderne er en tidsangivelseHvad ligger der i de ord? »De nyere er ikke helt så moderne som de moderne«. 'Moderne' er altså ikke en stilart, men en tidsangivelse? »Ja, det er en tidsangivelse«. Uvist antal importerede smykkerHvor mange af de smykker, I har på auktion, vurderer du, er importeret fra producenter i Østen og derfra direkte indleveret til auktion? »Det kan jeg ikke sætte tal på. Det svinger meget fra auktion til auktion. Men jeg mener heller ikke, der er noget galt i det. Det havde været værre, hvis vi havde beskyldt nogle af smykkerne for at være antikke. Mange af smykkerne er lavet i en lidt gammeldags stil, men smag og behag er jo forskellig, og de, der køber smykkerne derude, går jo efter, hvad de mener kan sælges på det danske marked«. Vil I informere om det fremover? »Det kan man tage op til overvejelse. Det vil måske være mere oppe i tiden at gøre«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























