Bekymring for 10.-klassernes fremtid

Hvordan skal vi overhovedet blive færre elever? Sådan spørger blandt andre lederen af 10.-Klasse-Centeret i Horsens, Keld Jørgensen, efter at han har set Venstres og Konservatives planer om »Målretning af det nuværende 10.-klasse-tilbud«. Ifølge regeringsgrundlaget skal 10.-klasserne fremover »alene målrettes de svageste elevers overgang til ungdomsuddannelse«. Den formulering bekymrer langt ind i skolemiljøet: Mange børn har brug for et år, der kan modne dem både fagligt og som personer, lyder det. 10.-Klasse-Centeret i Horsens har i forvejen fulgt regeringens bærende tanker om at stramme op med hensyn til de boglige fag, og også regeringens politik om at få flere elever direkte i gymnasiet og andre ungdomsuddannelser er slået igennem: Skolens elevtal er blevet halveret på fire år, fortæller leder Keld Jørgensen. »Så da jeg læste regeringsgrundlaget, tænkte jeg: Hvem er det så, der ikke skal være her? Vi har allerede den målgruppe, regeringen beskriver - dem, som mangler en faglighed og skal have det sidste samlet op, og dem, der er så umodne, at de ikke vil være i stand til at gå direkte videre i en ungdomsuddannelse. Jeg kan ikke se, at vi kan skære flere fra«, siger skolelederen, der kan notere sig, at han - i takt med at flere unge går direkte videre i gymnasiet - modtager flere elever, der dropper ud af gymnasiet midt i skoleåret og må give op, fordi de valgte forkert. Lærer-, forældre- og elevorganisationerne er generelt bekymrede for regeringens bud på 10. klasse alene for de svageste. Målet med øvelsen er at sikre så mange unge som muligt en ungdomsuddannelse, og den øvelse har fuld opbakning hos Danmarks Lærerforening. »Men jeg er i tvivl om, hvorvidt man opnår det på den her måde. Det bekymrer mig, at man tror, at 10. skal være en slags hjælpeklasse alene for de svageste. Der er en lang række elever, også fagligt stærke, der får noget ud af 10. klasse. Det kan være svært at måle i en PISA-undersøgelse, men vi, der oplever elever komme ud efter sådan et år og ser dem med en helt anden personlighed og styrke - vi kan sagtens se, at det gør en forskel«, siger lærerformanden, Anders Bondo Christensen. Formanden for forældreforeningen, Thomas Damkjær Petersen, mener, at 10. klasse skal stå åben som tilbud for dem, der mener, at de har behov for det. Thomas Damkjær Petersen er klar over, at danske unge har »verdensrekord« og bliver ældre end de fleste andre landes unge, før de er færdige med at uddanne sig. Er det skidt? »Men hvorfor er det nu skidt? Det afgørende er vel, at man kommer ud på arbejdsmarkedet i 35-40 år til gavn for samfundet - i et job, man er glad for, og som man derfor måske bliver i et par år længere«, mener forældreformanden. Organisationen af Danske Skoleelever advarer mod at presse unge i 9. klasse til at træffe »et valg, mange af dem ikke er parate til at træffe«, og i efterskolerne, hvor 60 procent af eleverne går i 10. klasse, er der direkte bekymring for skolernes fortsatte eksistens. Efterskolerne, der tidligere især tiltrak landboungdommen, hører traditionelt hjemme i Venstres bagland, men hvis 10.-klasserne fremover skal forbeholdes en begrænset og svag andel af en ungdomsårgang, kan Venstres politik betyde skolelukninger, erkender efterskoleforeningens formand, Anna Kolind. Hun mødes i dag med undervisningsminister Bertel Haarder (V) for at vende problemerne. For hende at se tilbyder efterskolerne et unikt kulturmøde mellem unge fra forskellige lag af samfundet - men det er kun muligt i en bredt sammensat gruppe af unge, siger hun. Adskillige efterskoler har henvendt sig i efterskoleforeningens sekretariat for at høre, hvad der sker. Også mange familier med store skolebørn er i vildrede, men det eneste, der ligger fast, er, at regeringen præsenterer sit reformforslag til efteråret. Elever og lærere vil altså tidligst blive berørt i skoleåret 2006-07.