Tørnæs-familien afviser nye ulovligheder

Lyt til artiklen

Der var ikke tale om en hushjælp, men om en ansat i svineproduktionen. Sådan forklarer godsejer Jørgen Tørnæs, gift med udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), i forbindelse med en ny sag om illegal ansættelse ved Tørnæs-familiens landbrug. Tæt på ministeren Ifølge Ekstra Bladet søndag var den ansatte en 24-årig kvinde, der siden 2003 skulle have været ansat i den private husholdning hos familien. Siden september har den pågældende ikke haft en gyldig arbejdstilladelse i landet. Dermed ville sagen om illegale ansættelser rykke betænkeligt tæt på udviklingsministeren selv. Jørgen Tørnæs: Fejlagtige påstande Men ifølge hendes mand er der tale om fejlagtige påstande på baggrund af en pressemeddelelse, som blev udsendt lørdag. I en ny meddelelse søndag oplyser Jørgen Tørnæs, at den lettiske kvinde bor med sin danske mand på en af selskabets ejendomme, Hedegård, hvor hun har haft sin primære beskæftigelse inden for svineproduktion. Den pågældende har været i Danmark i fem år og været på Hedegård siden 2003, hvor hun udelukkende har virket som landbrugsmedhjælper, forklarer Jørgen Tørnæs. Troede det var en formssag Han skriver i pressemeddelelsen, at han anså det for at være en formssag at få kvindens arbejdstilladelse forlænget, idet Letland er medlem af EU. »Jeg har ikke lagt skjul på, at jeg har begået en fejl. Jeg burde have været opmærksom på, at vore lettiske ansatte ikke måtte arbejde på vores gårde i den tid, hvor de har ventet på at få fornyet deres arbejds- og opholdstilladelser«, siger Jørgen Tørnæs. Han tilføjer, at den 24-årige kvinde opfylder kravene til at blive familiesammenført med sin danske mand.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her