Socialdemokraterne vil have efterprøvet statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) frikendelse af udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) i folketingets arbejdsmarked- og skatteudvalg, oplyser gruppeformanden Pia Gjellerup. Hun siger til Ritzau, at statsministeren har »påtaget sig et meget vidtgående ansvar« for, at alle andre forhold for de udenlandske arbejdere, Tørnæs-familien har haft ansat, er i orden. Socialdemokraterne vil blandt andet ved selvsyn have konstateret, om løn- og arbejdsvilkårene har været efter reglerne, sådan som statsministeren tager Arbejdsmarkedsrådet for Ringkøbing Amt til indtægt for.
S vil grave videre i Tørnæs-sag
Lyt til artiklen