I næste uge på alle hverdag serverer DSB varm kaffe og lidt sødt i InterCity og InterCityLyn på hovedstrækningerne og DSB's kiosker i åbningstiderne. På stationerne vil det fremgå på skilte, om der er gratis kaffe på stationen, og hvor det er. Det samme gælder på S-tognettets betjente stationer. »Vi er kede af, at der har været så mange hændelser oven i hinanden, der har medført forsinkelser, og som har gjort, at vores kunder har stået og frosset og er kommet for sent til det, de skulle«, siger DSBs salgsdirektør, Bjørn Wahlsten, der håber, at det nu er slut med uheld, der ramler ind over kunderne og DSB. Uheld på uheld Siden fjernstyringscentralen i Roskilde gik i stykker tirsdag den 22. februar, har DSB hver dag været ramt af ekstraordinære driftsforstyrrelser. Der har været en nedfalden køreledning, skinnebrud, signal- og sporskifteproblemer. Det hårde vintervejr har også gjort sit. Senest har Storebæltsbroen været spærret, og frem til midten af næste uge er der stadig kun ét spor at køre på ved Slagelse, og det vil fortsat skabe forsinkelser.
Kaffe skal formilde tog- og buspassagerer
Lyt til artiklen