Fingrenes længde kan forklare aggression

Særlig aggressiv? - Arkivfoto: Jens Dresling
Særlig aggressiv? - Arkivfoto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Alle er vist enige om, at lange klaver-fingre er smukkere end små pølse-fingre. Men nu tyder studier på, at der er mere end simpel æstetik blandet ind i fingrenes længde. To canadiske forskere har studeret fingrene på 300 universitets-studerende, og resultatet - som de har fremlagt i tidskriftet Biological Psycoholgi - er klart. De mænd, som havde de korteste pegefingre, var også de som scorede højest på mål for fysisk aggression. Mens mænd med lange pegefingre scorede lavest. »Fingrenes længde kan fortælle dig lidt om, hvor personligheden kommer fra«, konkluderer forsker, dr. Peter Hurd fra University of Alberta ifølge BBC News. Resultatet passede ikke på kvinder. Testosteron påvirkningen er forklaringen Det lyder måske vanvittigt, at fingrenes længde hænger sammen med personligheden. Men forklaringen er, at fingrenes længde hænger sammen med, den mængde testosteron, vi bliver udsat for i fostertilstanden. Og den sammenhæng har faktisk været kendt i noget tid, og for eksempel i studier, der har set på sammenhængen mellem fingrenes længde og fertiliteten. Her skulle det gælde, at mænd med en lang ringfinger er fertile. Mens kvinder som har længere pegefingre end ringfingre er mindre tilbøjelige til at være fertile. Ikke sortere folk efter fingre Forskerne tror dog ikke på, at de ny resultater kan bruges til at sortere folk med. »En stor del af vores personlighed og karaktertræk er fastlagte mens vi er i fostertilstanden. Men det betyder ikke, at du vil få glæde af at screene folk til bestemte jobs baseret på længden af deres fingre«, siger dr. Peter Hurd til BBC News. Hurd fortsætter nu sine studier blandt ishockey-spillere, for at se om der er en sammenhæng mellem spillernes fingerlængder og antattet af domme på banen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her