Hjort forsvarer ministerregister

Kritikken af kravet om økonomisk åbenhed er hyklerisk, mener beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. - Arkivfoto: Jens Dresling
Kritikken af kravet om økonomisk åbenhed er hyklerisk, mener beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. - Arkivfoto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

De første venner af det nye, åbne ministerregister viser sig nu efter flere dages tavshed fra regeringens top. Statsministerens håndgangne mand, beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, kommer nu registret til undsætning. »Med risiko for at lægge mig ud med mange politiske kolleger på Christiansborg, må jeg sige, der er et stort element af hykleri i sagen«, siger han til Ritzau med henvisning til, at hvis regeringen ikke havde bedt om fuld indsigt i både ministres og deres ægtefællers privatøkonomiske forhold, var den blevet beskyldt for lukkethed. »Vi har valgt åbenhed, og vi vil hellere kritiseres for stor åbenhed end for at være lukkede«, siger han og sender dermed et klart signal om, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) ikke har tænkt sig at reducere kravene til registret. Hilsen til kritikere Hjort Frederiksens forsvarstale er samtidig en kritisk hilsen til de Venstreministre, som i går kritiserede registret for at flytte fokus væk fra det politiske indhold i ministrenes arbejde. Også partiets politiske ordfører Jens Rohde meldte sig i det kritiske kor omkring især kravene til oplysninger om ministrenes ægtefæller. Bendtsen støtter Hedegaard Den konservative partiformand er også på banen, men erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen nøjes med at stille sig bag miljøminister Connie Hedegaard (K). Hun får nu for første gang støtte til sin - og ikke mindst mandens - ulyst til at lægge privatøkonomiske oplysninger frem. »Jeg synes ikke, det er en stor sag. Og jeg kan konstatere, at de oplysninger, der skal være tilgængelige for offentligheden om ministres og ægtefællers økonomi og selskabsinteresser, er til stede«, siger Bendt Bendtsen igennem sin pressechef. Ikke kommentarer til registeret Med sin støtte til miljøministerens enegang undgår Bendt Bendtsen samtidig behændigt at tage stilling til selve registret, ligesom han heller ikke kommenterer den massive kritik af registret fra både Venstreministre og partiets politiske ordfører Jens Rohde. Kritiske røster fra erhvervslivet Mens erhvervsministeren er tavs, melder erhvervslivet sig nu i koret af kritiske røster. Både Dansk Aktionærforening, Håndværksrådet og erhvervsorganisationen Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS) kalder det nye åbenhedsregister for unødig snagen i ministrenes privatliv. Administrerende direktør for HTS Lars Krobæk opfordrer statsministeren til at trække oplysningspligten tilbage. »Jeg synes, det er helt forkert, at ministrenes og deres ægtefællers private oplysninger skal være offentlige. Det er unødig snagen i ministrenes forhold, som kun er interessant for sladderspalterne. Det er en kedelig udvikling, statsministeren sætter gang i«, siger Lars Krobæk. Han mener, at erhvervslivet bliver »taget som gidsel af statsministeren«, fordi det bliver gjort kriminelt at eje en virksomhed eller sidde i en bestyrelse. Det er statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og hans ministerium, der har været drivkraft bag registeret og dets udformning - blandt andet at tre af skemaets otte oplysningspunkter omfatter ægtefællernes økonomi. Og kilder tæt på regeringen fortæller, at netop oplysningerne om ægtefællers økonomi, der har været omdrejningspunkt for en stor del af kritikken, er statsministerens opfindelse.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her