Interview Hjort: Ulydig minister er et problem

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen kan ikke sige, hvad konsekvenserne bliver for den ulydige miljøminister. - Arkivfoto: Finn Frandsen
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen kan ikke sige, hvad konsekvenserne bliver for den ulydige miljøminister. - Arkivfoto: Finn Frandsen
Lyt til artiklen

Skal ministrene svare på alle otte punkter i det skema, som skal afdække deres og ægtefællernes interesser?

»Jo, det er meningen«, svarer beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, som i statsministerens feriefravær har påtaget sig at forsvare det omstridte register. Men det er der jo én af ministrene, nemlig Connie Hedegaard, som ikke har gjort?

»Jeg synes, det er ærgerligt, at vi har fået den diskussion om åbenhed. Det modsatte havde været endnu værre: nemlig at vi havde vist lukkethed. Jeg synes, det er fair nok, at ægtefæller skal oplyse om deres økonomiske forhold«. Får det her konsekvenser for Connie Hedegaard?

»Det er ikke op til mig. De regler er aftalt i samarbejde mellem statsministeren og vicestatsministeren, og derfor er det dem, der træffer de afgørelser«. Nu siger du vicestatsministeren, og så spørger jeg: Havde det ikke været tjenligt, om Bendt Bendtsen med baggrund i den fælles aftale havde bakket registret tydeligere op?

»Jo, men man kan ikke gardere sig mod en sådan situation, og jeg skal ikke stille mig til dommer over, hvordan man skal opføre sig i en sådan situation. Bendt Bendtsen og Anders Fogh har aftalt de her regler, og derfor er det jo også op til dem at vurdere, hvad konsekvensen skal være«. Når der er lige vilkår for alle, er det så ikke problematisk, at én minister godt må sidde og fortolke på skemaet?

»Jo, det er det. Det er problematisk, det synes jeg, det er«. I regeringsgrundlaget står der ikke noget om ægtefæller. Hvornår er de kommet ind? »Det er aftalt af de to partiformænd, og jeg kender ikke den nærmere rækkefølge. Jeg synes bare, det er naturligt, at man også skal oplyse om ægtefællers økonomiske forhold, for det kunne jo have betydning for en ministers handlen og ageren i bestemte sager. Det er en udvikling, vi som politikere må se i øjnene: Der bliver krav om større og større åbenhed. Det ser vi i landene omkring os, hvor politikere og familiemedlemmers økonomiske forhold endevendes. Jeg synes, vi her har slået en praktisk streg«. Hvad sagde din egen kone? Var hun ked af at skulle indgå i registret, som andre ministre på vegne af deres koner har givet udtryk for?

»Min kone synes også, det er naturligt at offentliggøre det«. Vil den tumult, der har været om skemaet, betyde ændringer for eksempel i forbindelse med en ministerrokade?

»Jeg vil slet ikke foretage den slags spekulationer. Jeg trækker lidt på smilebåndet ad den meget hidsige debat, for det fremstår, som om det er et fuldstændig vildt og urimeligt krav, der er stillet. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvis vi havde taget den modsatte beslutning og slet ikke ville have oplyst disse ting. Så ville der have været en klapjagt fra pressens side, som om vi havde noget at skjule. Det er en politisk Catch 22, hvor det er fuldstændig lige meget, hvad du gør, så får du kritik under alle omstændigheder. Personligt vil jeg hellere kritiseres for åbenhed end for lukkethed«. Undrer det dig ikke, at kritikken kommer fra jeres egne rækker - to venstreministre, den politiske ordfører og indirekte også Bendt Bendtsen?

»Der jo åbenbart nogen, der føler det her grænseoverskridende, og der må vi respektere, at de føler det personligt ubehageligt. Men jeg tror, at sådan vil vilkårene udvikle sig i det politiske arbejde fremover - det er en kendsgerning«. Vil en eventuel modvilje om at lade sig registrere indgå i overvejelserne, når der næste gang skal dannes regering?

»Man bliver da klogere af alle situationer, man oplever«. Har du drøftet det her med Fogh?

»Jeg oplyser ikke om private samtaler. Han holder ferie, og det skal være ham vel undt«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her