En 9-årig knægt spurter fra den ene ende af skolegården til den anden. Han basker vildt og voldsomt med armene, mens han for fulde barnelunger skriger: »Ba-bu. Ba-bu. Det brænder. Det brænder«. Imens står klassekammeraterne på en række og hujer og hopper. For det brænder ikke. Drengens råb er blot en del af legen 'brandbilen', som skolens såkaldte legepatrulje har sat i gang. Legepatruljen består af fire udvalgte elever fra skolens 6.-9. klasse og er Kræftens Bekæmpelse og Dansk Skoleidræts seneste initiativ. Legepatruljerne er blevet præsenteret i Odense, og det næste år skal de sættes ind på 100 skoler rundt om i landet. Patruljerne er kommet på noget af en opgave. I hvert frikvarter skal de ved hjælp af diverse lege få kinderne på eleverne fra 0.-5. klasse til at blusse og benene til at blive trætte. Det sker nemlig alt for sjældent, lyder det fra Lene Mygenfordt, formand for Dansk Skoleidræt, som står bag projektet med legepatruljer. Kærligt spark »Vi bliver nødt til at give børnene et lille behageligt spark bagi for at få dem til at røre sig, og vi bliver nødt til at sætte ind i så tidlig en alder som muligt. Med legepatruljen håber vi at få de store børn til at fremstå som rollemodeller for de mindre børn, der skal indse, at det er ganske legalt at lege«, siger Lene Mygenfordt. Hun håber, at legepatruljen i det lange løb får en smittende effekt på de ældre skoleelever. De er nemlig mindst lige så dovne som deres yngre skolekammerater. Legepatruljen har det seneste år kørt som pilotprojekt i fem forskellige kommuner og har kostet de involverede skoler og kommuner 12 kroner pr. elev. Ifølge Lene Mygenfordt er de penge givet ganske godt ud. For ud over at få ungerne til at lege i frikvartererne, har legepatruljen inspireret eleverne til at lege videre, når skoledagen er forbi. Og til at gøre en ekstra indsats i gymnastiktimerne. Det er der hårdt brug for. Den seneste undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i 8. klasse bevæger sig mindre end den anbefalede time om dagen. Pinligt at svede Særlig slemt står det til med pigerne, der ifølge undersøgelsen bliver flove, når de sveder i idrætstimerne og samtidig prøver at undgå at blive forpustede. Det kønsmønster nikker projektleder Søren Nabe-Nielsen fra Kræftens Bekæmpelse, som også er en del af projekt legepatruljen, genkendende til. Legen stopper »Når pigerne kommer i pubertetsalderen, passer det at svede og blive forpustet ikke til forestillingen om, hvordan en pige skal være. Resultatet bliver, at mange af pigerne - og især de overvægtige - holder op med at lege og dyrke idræt«, siger Søren-Nabe Nielsen. Teenagepigernes flovhed kan dog ikke ses på statistikkerne i Danmarks Idrætsforbund (DIF). Her er antallet af unge under 18 år de seneste år steget, og i dag dyrker godt 80 procent af de unge idræt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























