EU sylter frit marked af frygt for folket

Kort tid før de skæbnesvangre folkeafstemninger om EU's fremtid har flere stats- og regeringschefer travlt med at få pillet et kontroversielt forslag af bordet. På et topmøde i Bruxelles i dag vil den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) sammen med Tyskland og Frankrig forsøge at stoppe flere regler, der skal skabe et frit marked for tjenesteydelser. »Vi har sagt til kommissionen, at de skal tage det op til overvejelse igen«, siger Anders Fogh Rasmussen. Protester I lørdags gik mere end 60.000 mennesker på gaden i Bruxelles med krav om at få EU-lederne til at droppe det såkaldte servicedirektiv. De frygter, at den nye lov vil underminere deres sociale rettigheder, fordi en liberalisering af tjenesteydelserne vil tillade alt fra advokater til bygningsarbejdere at tage til andre EU-lande og arbejde efter hjemlandets regler. Statsministeren, der tidligere har været fortaler for servicedirektivet, afviser, at der skulle være en sammenhæng mellem stemningen i befolkningen og regeringens ændrede holdning. »Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at alle i Europa vil nyde godt af et frit marked for serviceydelser, men der må ikke ske en underminering af vores sociale model. Det har vi hele tiden ment - også længe før der blev sat dato på folkeafstemningen«, siger han. Meldingen står dog i kontrast til udmeldinger fra andre danske regeringskilder. De har for nylig givet udtryk for, at kommissionens serviceeftersyn af direktivet meget gerne må vare, indtil danskerne har været til folkeafstemning om forfatningen 27. september. Undervurdering I kommissionen bekræfter højtstående embedsmænd, at både Frankrig og Danmark har opfordret kommissærer til at holde lav profil i almindelighed - og i særdeleshed i forbindelse med servicedirektivet. Formanden for de europæiske socialdemokrater Poul Nyrup Rasmussen synes, at den danske regering undervurderer befolkningen. »Det er jo en total fejltagelse. Befolkningen bliver mistænksom, hvis der er udført den slags manøvrer«, siger den tidligere statsminister. Selv om han er imod direktivets nuværende udformning, mener han, at det er helt nødvendigt at få taget diskussionen nu, fordi der er så meget signalforvirring fra kommissionens formand José Manuel Barroso. »Barroso siger noget den ene dag og noget andet den anden dag«, lyder det fra Nyrup. Ubegrundede beskyldninger Også den franske præsident Jacques Chirac har gjort det klart over for Barroso, at det er helt uacceptabelt, hvis direktivet ikke ændres. I går tog kommissionsformanden igen debatten op på et pressemøde forud for topmødet. Her afviste han at trække forslaget helt tilbage og sagde, at beskyldningerne om, at det vil underminere eksisterende sociale rettigheder, er ubegrundede. »Jeg vil svare på fransk, da det er det mest fremtrædende sprog i denne debat«, sagde Barroso med klar adresse til den franske præsident: »Selvfølgelig vil kommissionen arbejde for at tilpasse reglerne i servicedirektivet, så vi undgår social dumping. Men man kan konstatere, at nu til dags sælger frygt bedre end håb«. Teksten skal være mere spiselig Af det sidste udkast til konklusioner fra topmødet er det helt tydeligt, at de franske ønsker er blevet hørt. Det hedder ikke længere, at ministerrådet skal gøre alt for at gennemføre »direktivet«. Nu hedder det bare, at man skal gøre alt for at gennemføre »et direktiv«. Det luxembourgske formandskab vil i dag forsøge at gøre teksten mere spiselig. »Vi er nødt til at åbne vores servicesektor - ellers vil man ikke kunne tale om noget indre marked. Men vi kan ikke stemme for teksten i den form, den har i øjeblikket. Formandskabet siger ja til liberalisering af servicesektoren, men nej til social dumping«, siger den luxembourgske ministerpræsident Jean-Claude Juncker.