SF's tidligere gruppeformand Aage Frandsen støtter Villy Søvndal som ny partiformand for SF. Villy Søvndal har erfaringen og de egenskaber, der skal til, for at være partiformand, siger Aage Frandsen, der stadig er medlem af SF's hovedbestyrelse og forretningsudvalg. »Jeg støtter Villy Søvndal. Det er der mange grunde til. Han har parlamentarisk erfaring og har vist, at han har de evner, der skal til, hvis man skal være formand og partileder. Det handler blandt andet om, at man nyder respekt - ikke bare hos sine egne - men også i andre partier«, siger Aage Frandsen til Ritzau. Kvinder støtter kvinde 11 unge kvinder har til gengæld skrevet en støtteudtalelse til den 33-årige tidligere næstformand i Mellemfolkeligt Samvirke Pia Olsen. Heriblandt er HB-medlemmerne Charlotte Gerhauge, Karen Touborg og Ninna Thomsen. I udtalelsen hedder det blandt andet, at 'Pia vil som person give SF et forfriskende og optimistisk ansigt - uden den surhed og mistrøstighed som mange i offentligheden forbinder venstrefløjen med'.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























