Madflagskib mangler 70 millioner kroner årlig

Lyt til artiklen

Danmarks Fødevareforskning mangler 70 millioner kroner om året for at leve op til regeringens forventning om, at institutionen skal være flagskib på området og sikre danskerne sunde fødevarer. Det vurderer institutionens ledelse. Tallet er langt højere end hidtil antaget. Et underskud på 33 millioner kroner sidste år samt udsigten til faldende bevillinger de kommende år har sendt flagskibet på afgrundens rand. Indstillet på at finde pengene<7b>

På Christiansborg er politikerne overraskede over, at institutionen har behov for et så stort beløb.

»Jeg troede, vi talte om 30 millioner kroner. Men jeg er indstillet på at finde dem, selv om jeg endnu ikke kan sige hvor«, siger fødevareordfører Elisabeth Geday (R), der vil kalde ministeren i endnu et samråd.

Ledelsen skal stå skoleret Ledelsen i Danmarks Fødevareforskning skal onsdag stå skoleret over for sin bestyrelse og fremlægge et forslag til, hvordan den vil klare den økonomiske krise. Forslaget indebærer, at 120 af de knap 800 medarbejdere skal finde sig et nyt job, hvis ikke politikerne finder millionerne. Nedskæringer på alle områder Ledelsen vil skære halvdelen af aktiviteterne væk inden for fødevaresikkerhed. Det betyder blandt andet, at forskerne ikke får tid til at undersøge fødevareallergi, ligesom kontrollen af tilsætningsstoffer i maden bliver ringere. På ernæringsområdet er nedskæringerne knap så dramatiske. Her bortfalder en ottendedel af aktiviteterne. Det betyder farvel til forskning i kost og forebyggelse af livsstilssygdomme. På det veterinære område vil ledelsen fjerne en tredjedel. Danmarks Fødevareforskning kan dermed ikke længere holde styr på nye husdyrsygdomme, og kan heller ikke bekæmpe de allerede kendte effektivt. Danskere skal være trygge ved maden Forbrugerminister Lars Barfoed (K) afventer et udspil fra bestyrelsen og ønsker ikke at kommentere direktionens nødråb om 70 millioner kroner. Men ministerens præmis er, at danskerne også i fremtiden skal kunne være trygge ved den mad, de spiser. Dansk Folkepartis Christian H. Hansen, der er formand for Folketingets Fødevareudvalg, er indstillet på at finde pengene, men han opfordrer regeringen til at spille ud hurtigt. På mødet onsdag skal bestyrelsen også diskutere en revisionsrapport, der fælder en hård dom over styringen af økonomien i Danmarks Fødevareforskning. Revisorerne kalder den mangelfuld og helt utilstrækkelig og har fundet en lang række fejl i bogføringen af indtægter og udgifter. Det får DF til at gentage sin opfordring til ministeren om at fyre direktør Knud Børge Pedersen: »Ledelsen er uduelig«, siger Christian H. Hansen. Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Knud Børge Pedersen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her