Fogh alene om ja til kørselsafgifter

Skal trafikken regulereres ved hjælp af afgifter - regeringen er splittet i spørgsmålet. - Arkivfoto: Jens Dresling
Skal trafikken regulereres ved hjælp af afgifter - regeringen er splittet i spørgsmålet. - Arkivfoto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Der hersker nu fuldstændig forvirring om, hvad regeringen og Venstre mener, om kørselsafgifter. Statsminister Anders Fogh Rasmussen åbnede i går på sit ugentlige pressemøde for en lovændring, som tillader de enkelte kommuner at indføre afgifter. Men Statsministeren bliver nu undsagt både af de konservative og af sin egen trafikpolitiskeordfører. Konservativ modstand Den konservative transportminister har flere gange været ude og tale imod afgifter på kørsel. Og nu afviser også erhvervs- og økonomiminster - den konservative partileder - Bendt Bendtsen muligheden. »Jeg kender den unge familie, som har to børn, der skal i dagpleje og daginstitution, så far og mor kan skynde sig på arbejde og tilbage igen. Der er bilen et nødvendigt redskab, og der har jeg ikke lyst til at komme med nye skatter og afgifter overfor den familie«, siger Bendt Bendtsen til TV2 Nyhederne. Big Brother-system Også Pia Christmans Møller, som er De Konservatives politiske ordfører tager afstand til kørselsafgifter, der bygger på et satllitbaseret betalinssystem. »Danske bilister akl ikke tvinges til at køre rundt med Big Brother i handskerummet. Hvis man indfører teknologien til satellitbaseret roadpricing, har man samtidig fået fat i et redskab, der groft overskrider mine grænser for, hvor meget det offentlige skal overvåge borgernes liv«, siger Pia Christmas Møller til Ritzau. Venstres ordfører går imod statsministeren Dermed kunne det se ud som om, De Konservative er mere liberale end Venstre. Men det mener Venstres trafikpolitiske ordfører Gitte Lillelund Bech øjensynligt ikke er tilfældet. Hun mener nemlig, at statsministeren lægger sig ud med sit eget parti, når han taler for kørselsafgifter. Debatten kommer nemlig, fordi SF genfremsætter et forslag til maj som pålægger regeringen at ændre loven, så kommunerne får lov at indfører kørselsafgifter. Men det forslag afviste Venstre sidst det var til debat - og det gør partiet stadig ifølge Gitte Lillelund Bech. »Nu er det er sådan, at det er Venstres folketingsgruppe, der fastlægger Venstres politik. Vi står ved den politik, vi fremlagde for at halvt år siden, da SF kom med deres beslutningsforslag, som de nu har genfremsat, om at man skal give kommunerne lov til at lave kørselsafgifter. Det siger vi nej til, fordi vi er bange for, at det vil blive en afgiftsskrue, som kommunerne vil bruge«, siger Gitte Lillelund Bech til Ritzau. Hun mener, at indførsel af kørselsafgifter vil stride mod regeringens skattestop. »Hvis man sætter en afgift op, skal man sætte en anden ned. Men da de afgifter, der er på biler, er sat af staten, og staten ikke står lige for at skulle sætte de afgifter ned, så ønsker vi ikke, at kommunerne skal kunne sætte en afgift op eller pålægge bilisterne en ny afgift«, siger Gitte Lillelund Bech til Ritzau.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her