Thorning-Schmidt i nærkamp med ulydig ordfører

S-formand Helle Thorning-Schmidt har ifølge TV2 tænkt sig at fyre partiets arbejdsmarkedsordfører. - Foto: Finn Frandsen
S-formand Helle Thorning-Schmidt har ifølge TV2 tænkt sig at fyre partiets arbejdsmarkedsordfører. - Foto: Finn Frandsen
Lyt til artiklen

Efterlønnen skal ændres, især for unge under 40 år. Men Socialdemokraterne skal først diskutere sagen i folketingsgruppen, hovedbestyrelsen og måske ved efterårets partikongres. Det er meldingen fra Helle Thorning-Schmidt, der på sin første arbejdsdag måtte sande, at det ikke er alle i gruppen, der har forstået beskeden. Thorning-Schmidt mødte modstand fra flere partifæller, der er imod ændringer i efterlønnen. Ulydig ordfører Partiets arbejdsmarkedsordfører, Bjarne Laustsen, har forsvaret efterlønnen i Folketinget i går, og det skete med støtte fra folketingsgruppen. Laustsen har gentaget sin holdning, efter den nye formand var blevet valgt i aftes. Derfor har Helle Thorning-Schmidt givet ham en telefonisk røffel, fordi han ikke har set skriften på væggen. Mandat til at ændre efterløn For Helle Thorning-Schmidt mener, at sejren ved urafstemningen også er et grønt lys til at reformere partiets indstilling til efterlønnen. Dog erkender Helle Thorning-Schmidt, at hendes planer ikke automatisk bliver partiets politik. Men hun understreger, at Socialdemokraterne bør være klar til ændringer efter hendes sejr ved urafstemningen. »Vi er uenige på dette område, Bjarne og jeg. Fred være med det. Nu tager vi diskussionen i gruppen og partiets styrende organer. Så kan det godt være, at vi kommer ud med en ny politik«, siger hun. TV2: Fyreseddel til Laustsen TV2 rapporterer til aften - uden kildeangivelse - at Bjarne Laustsen står til at få en fyreseddel for sin ulydighed. Ud ad til afviser hun, at Bjarne Laustsen og andre har fået mundkurv på. »Ordet er frit. Alle kan sige, hvad de vil hele tiden. På mange dele af den gamle Auken-fløj vil der være folk, som er enige med mig. Og sikkert også nogle andre i gruppen, som er uenige med mig«, formoder den ny partiformand.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her