Landmænd i hovedstadsområdet kan nu igen få tilladelse til at udvide deres svinefarme. HUR-rådet er fulgt i hælene på Nordjyllands Amt og ophævede sit midlertidige stop for udvidelser, der blev indført i marts. Men HUR-rådet vil fremover skærpe sin praksis ved miljøgodkendelser. Pausen blev indført, mens rådet ventede på, at Miljøministeriet skulle præcisere reglerne for amternes administration af miljøgodkendelser i sager, hvor produktionen kan påvirke de særligt miljøfølsomme Natura 2000-områder. Den præcisering er kommet nu. Derfor tager HUR-rådet igen fat på at behandle ansøgninger, og rådet vil ved fremtidige miljøgodkendelser i endnu højere grad end før tage hensyn til, at et projekt ikke påvirker de sårbare områder.
Hovedstaden ophæver svinestop
Lyt til artiklen