Ingen forbindelse mellem vaccine og autisme

»Vi er meget, meget skuffede ...« Advokat Bjarne Bødtker havde til det sidste troet på muligheden af at vinde sin og ægteparret Matthiesens sag i Højesteret. Men han blev skuffet. Tretten år på slagmarken endte med et sviende nederlag, da Højesteret stadfæstede landsrettens dom fra 2003: Blev væk fra retten Annelise og Leif Matthiesens i dag 15-årige datter Annes autisme har ingen forbindelse til den vaccination mod mæslinger, fåresyge og røde hunde, hun fik 3. april 1992. »Nu er der ikke mere at gøre«, erkender Bjarne Bødtker, da vi fanger ham på mobilen i frokostpausen hjemme i Skjern. Hverken Bødtker eller Annes forældre, der bor i landsbyen Ådum ved Tarm, var til stede under domsafsigelsen i Højesteret. Men fraværende er ellers det sidste ord man kan bruge om Bjarne Bødtker. Han har stridt for familien Matthiesen, og har i virkeligheden bragt deres sag meget længere, end man kunne forvente. Stort set hele den internationale lægevidenskab har nemlig afvist enhver forbindelse mellem MFR-vaccinationerne og autisme, en socialt invaliderende udviklingsforstyrrelse, der ofte sætter ind, når barnet er omkring 15 måneder - præcis det tidspunkt, hvor over 90 pct. af alle børn får deres første MFR-vaccination. Netop det sammenfald har fået mange forældre til at ane uråd. »Ti dage efter Anne blev vaccineret, ændrede hun totalt karakter. Vi har Retslægerådets ord for, at hun intet fejlede før vaccinationen. Så det er vel ikke så mærkeligt, at vi mener, der er en forbindelse. Man får vel ikke autisme sådan lige ud af den blå luft, vel?«, siger Bjarne Bødtker. Flere bliver autister Det spørgsmål kan ikke besvares. Ingen kender årsagen til autisme, men der kan være tale om et problem, barnet har med sig allerede fra fosterstadiet. Mange forældre i andre lande har ligesom ægteparret Matthiesen søgt at forklare deres barns autisme med MFR-vaccinen, men ingen fagfolk kan give dem medhold. Heller ikke selv om omfanget af autisme tilsyneladende er mangedoblet de seneste 25 år - i takt med at flere og flere børn er blevet MFR-vaccineret. Finder flere autister De mange nye tilfælde af autisme forsøger videnskaben at forklare med, at der er indført bredere og mere præcise diagnostiske kriterier for lidelsen, og at man simpelthen er blevet bedre til at finde autisterne. En netop offentliggjort japansk undersøgelse blandt over 30.000 børn peger i nøjagtigt samme retning. I en by sløjfede man i 1993 MFR-vaccinationerne af alle spædbørn - alligevel steg antallet af nyfundne autistiske børn fortsat. Hvis Bjarne Bødtker og ægteparret Matthiessen havde vundet sagen, ville det have været en sensation. Myndigheder i alle lande ville have været presset til at se de globalt udbredte MFR-vacciner efter i sømmene endnu engang. Men hvordan kunne en upåagtet vestjysk advokat overhovedet styre en tilsyneladende dødssejler af en sag så langt som til Højesteret? »Efter vi have tabt ved landsretten og fået afslag på fri proces i Civilretsdirektoratet, begyndte jeg at rende både direktoratet og justitsministeren på dørene og sendte bl.a. masser af e-mails. Jeg kunne simpelt hen ikke forstå, at det ikke skulle være muligt at skaffe forældrene fri proces til at prøve sagen med deres lille pige ved Højesteret. Og myndighederne har vel så følt, at mine beviser ikke var helt så ringe endda«, siger Bjarne Bødtker. Fik ikke medhold Hans faste juridiske ståsted i sagen var loven om erstatning efter vaccinationsskader. Heri hedder det, at der skal udbetales erstatning, hvis en efterfølgende skade med rimelig sandsynlighed kan dokumenteres at stamme fra vaccinationen. »Vi mener, at Annes autisme kan henføres til en hjernebetændelse, der skyldes den del af MFR-vaccinen, der er rettet mod mæslinger. Men det fik vi altså ikke medhold i«, siger Bjarne Bødtker.